- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
1207

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HALSE HEHRED.

1207

Skarsøens sydside. Paa Grisvaagø er der lidt furu paa øens
sydside, men der er i det hele kun ubetydelig skog paa denne ø.

Paa begge sider af Auresundet, paa Ertvaagø som paa
fastlandet findes furuskog og birkeskog, og i dalføret op for
præste-gaarden og omliggende gaarde er der god furuskog. Ertvaagøen
har i det hele ikke saa lidet furuskog langs Auresundet og
omkring Foldfjorden, ved Vinsternesvatn og ved Vaagaas.

Langs Vinjefjorden og langs Aarvaagfjorden er der kun
lidet furu.

Løvskogen (birk, or, asp, hassel og rogn) vokser ret frodig
langs fjordsiderne, og hasselskogen forekommer i saavidt mængde,
at man har nogen indtægt af tilvirkningen af tøndebaand.

Aure er i det hele ret vel forsynet med skog.

I Auredalen ved Aure præstegaard havde der været en god
skog, men den blev efter From udhugget, da sagen ved
præste-gaarden var bortforpagtet.

I skogen ved Nordre Tor set var efter From nogle faa
grantræer, de eneste i hele Aure præstegjeld.

Om Ertvaagøen ytrer From, at der endnu var skikkelig god
skog, hvorfor der og var sagbrug ved nogle gaarde, saasom ved
Ertvaag, hvor sagen stod saa nær sjøen, at bordene kunde skyves
fra sagbryggen over fartøiet, som bragte dem til Trondhjem eller
Kristiansund. Vinsternes havde og sag.

Skogene leverer noget større salgslast.

Herredet maa ikke kjøbe bygningstømmer.

Brændeved sælges.

Herredet sælger tøndestav og tøndebaand af hassel.

Middelprisen i 1905 pr. favn ved var: for birk 13 kr. og
for furu og or 11 kr.

Middelprisen i 1905 pr tylvt bygningstømmer var for 6.25 m.s
længde 18 cm.s top 30 kr.

Myrer. Der er flere myrer, men ikke nogen som er meget
store. Mellem Vinjefjord og Torsetsund samt Aarvaagfjorden er der
myrlændt ved flere vande.

Herredet har brændtorv.

Brændtorv benyttes, men torven er for det meste af maadelig
beskaffenhed.

Multer sælges ikke, men der er til husbrug.

Paa Ertvaagø havde der efter From før været en del hjorte
og hinde; de var i Froms tid meget formindskede, dels ved ulv,
der en og anden gang havde svømmet til øen fra fastlandet, dels
havde fremmede skyttere om høsten taget tilhold paa sætrene,
naar bønderne var reist hjem, og saa havde de skudt dyr i fjel-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/1227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free