Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 92
ROMSDALS AMT.
(lene, og dels saltet dem ned, dels ført dem til kjøbstæderne og
solgt dem i stykkevis efter vægt.
Fiskeri. Fiskeriet er af stor betydning, fordi herredets
beliggenhed gjør, at folk let kan deltage i skreifiskerierne ved
Smølen, og desuden er der i herredet sildevaage, hvor der ofte
er fanget en væsentlig del af den sommersild, som fiskes paa
Nordmør.
Ved juletider drager mange afsted paa torskefiske til de
vestenfor Smølen og Hitteren liggende fiskevær og længere
nordover. I juli, og ofte i slutningen af juni, satte tidligere som
regel silden ind i fjordene, og da ligger alle, som kan undværes
paa gaardene, med noten. Hele høsten udover skaffer silden ofte
beskjæftigelse.
Vaagsbugten og Kalvelandsvaagen er gode fiskepladser.
I Foldfjorden er der østers.
Der fiskes sei, torsk og hyse; før var der aarvist sildefiske.
I Kalvelandsvaagen kom i Froms tid silden ind næsten hver
sommer; den toges med not ofte i stor mængde; der har og været
gode østers, men de var for det meste udtagne.
Ved øen Rotte havde ogsaa været østers, men de var næsten
ødelagt.
Det kan hænde, skriver From, at der en eller anden vaar
fiskes skrei i Aure, men det er sjelden. Vaaren 1775 blev der
i Smalsundet, lige overfor Aure præstegaard, fisket en del skrei
1 14 dages tid i koldt og-strengt veir med frost og snefog
hver dag.
Ved gaarden Vinsternes fiskedes ofte sild med not saavel i
den østre som vestre vik; her var ogsaa laksefiske under denne
gaard, ligesom i bugterne under gaarden Aanes.
I Aure var der i 1909 427 fiskere; af fiskefartøier var der
2 aabne baade med motor, 4 mindre seilfartøier og 1
motor-fartøi. Der fiskedes i 1909 32000 kg. torsk, 46 000 kg. sei,
10 000 kg. lange, 8 000 kg. brosme, 20000 kg. hyse, 2 000 hl.
fedsild, 4 500 kg. laks, 400 kg. kveite, 2 000 kg. uer, 100 stkr.
hummer og 2 hl. østers. Den samlede værdi af fiskerierne i 1909
var 35 755 kr.
I Aure var der i 1908 426 fiskere; af fiskefartøier var der
2 aabne baade med motor, 4 mindre seilfartøier og 1 motorfartøi.
Der fiskedes i 1908 38 000 kg. torsk, 54 000 kg. sei, 10000 kg.
lange, 6 000 kg. brosme, 15 000 kg. hyse, 100 hl. fedsild, 600 hl.
smaasild, 6 000 kg. laks, 500 kg. kveite, 800 kg. aal, 1200 kg.
uer, 150 stkr. hummer og 1 hl. østers. Den samlede værdi af
fiskerierne i 1908 var 26 140 kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
