Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HALSE HEHRED.
1219
Arvågr, sammensat med genitiv af å. Det udtales med kort vokal,
og det er derfor mulig rettere at antage, at Iste led ligesom
undertiden i det meget almindelige navn Aarvik og i Aarskog,
er trænavnet gir eller en afledning deraf. Navnet findes ikke
andetsteds. Gaards-nr. 47, brugs-nr. 1, af skyld 5.15 mark, med
sæterbrug.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 140 maal
ager og eng, 250 maal havn uden skog og havn i sameie.
Feveien. Gaarden ligger ved bunden af den smale fjordarm,
som nu kaldes Aarvaagfjorden. Lidt indenfor gaarden paa
grændsen mod Hevne ligger et fjeld, som paa karterne kaldes
Føbel-fjeldet. I dette navn kan man vel antage, at den gamle
navneform er bedre bevaret, og det støtter den mening, at det gamle
Fibuli oprindelig er navn paa Aarvaagf jorden. Om navnets
betydning kan ikke gives nogen oplysning. Udenfor Grisvaagøen
er der efter karterne en holme, som kaldes Fevelholmen. Dette
navn har vel intet med gaardnavnet at gjøre, men er vel snarere
dannet af plantenavnet flfill, lerfivel, hestehov, brugt som
personnavn. Gaards-nr. 48 har en samlet matrikulskyld af 11.70 mark,
fordelt paa 2 brug Feveien samt Egværshaug, af skyld 0.42 mark;
Feveien har sæterbrug. Udsæd: 12.5 hl. havre, 14 hl. poteter,
0.5 maal frugthave med 6 frugttræer. Husdyr: 4 heste, 22 storfæ,
48 faar, 71 gjeter, 2 svin og 40 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 95 maal
dyrket jord, 111 maal naturlig eng paa indmark, 18 maal
udslaatter og fjeldslaatter, 400 maal havn uden skog og 300 maal
havn og skogmark.
TJlsnes, gammelt navn Ulfsnes, af mandsnavnet TJlfr,
gaards-nr. 59, brugs-nr. 4, af skyld 5.11 mark, med sæterbrug.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 94 maal
ager og eng, 10 maal udslaatter og 2000 maal havn og skogmark.
Gamle gaard navne i Aure herred er:
Aanes kan komme af å, aa, og have samme betydning som
Aarnes, men denne forklaring er ikke mulig her, da der ikke er
noget vandløb i nærheden.
Bugen kommer af bugr, bøining.
Klaksvik. Iste led er klakk, klat, klump, i stedsnavne
ligesom i islandsk brugt om en bergknaus, en top. Her sigter ordet
til en temmelig høi holme, som ligger udenfor gaarden.
Giset, gammelt navn mulig Geitissetr, af mandsnavnet Geitir.
Da der her kommer en fjeldbæk ned, kunde man ogsaa tænke
paa elvenavnet Geit. Forklaringen er usikker.
Lurvik. 1ste led kan være luör, i oldnorsk brugt om en
stok, særlig om en, som var udhulet til forskjelligt brug. Findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
