Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TL’STE KEN HERKED.
1259
største bredde i den østlige del fra syd til nord er 9.7 km. og i
den vestlige del 4.5 km.
Øens areal er 86.7 km." og dens omkreds ca. 50 km. Dens
kystlinje er smaabugtet, især langs Solemsundet. Paa øens
nordlige del er der noget myrlændt, ellers er der fjeld og enkelte
vande. I den østlige " del ligger det trigonometriske punkt
Jøren-vaagsalev, 856 m. Herfra gaar der nordover en ryg med
aftagende høide, og den slutter med Tuster ev akslen, 663 m. Fra denne
ryg falder fjeldsiden først meget steilt, senere slakere østover
mod Guldsteindalen, men vestover er der temmelig jevnt fald mod
Jørenvaagvatn, Bjørnevatn og Køsvatn. Jørenvaagsalen bestiges
let fra syd og vest; fra Guldsteindalen er den ubestigelig. Fra
det øverste af denne dall fører et ca. 400 m. høit skar i sydlig
retning ned mod Aursundfjorden; skaret skiller Jørenvaagsalen
fra det østenfor liggende fjeld, der er 892 m. høit og strækker
sig nordover mellem Guldsteindalen og Solemsundet; langs dette
sidste sund gaar fjeldfoden for det meste over i dyrkede bakker.
Dette fjeld kaldes almindelig Tvister en fjeldet og tjener som
sjø-mærke. Sydover falder fjeldet temmelig svagt til Halsfjeld,
37 m., men saa steilt mod fjorden. Toppene og hele den øvre
del af de høiere fjelde paa Stabben og Tusteren er bedækkede
med ur. I den vestlige del af øen er flere mindre aaser og
knatter, tildels skilte ved smaamyrer og bække. En del
bebyg-ning ligger her langs den søndre og vestre strandside, men
nordsiden er saagodtsom ubeboet. En del mindre øer og holmer ligger
langs Tusterens nord- og vestside, saaledes:
Gautø, en lav, smal, 4.5 km. lang ø udenfor gaardene Leiren
og Ødegaard; Stangdragø, en liden ø kort vestenfor Gautøens
vest-spids, er bebygget og har et trigonometrisk punkt.
Store Ramsø, der ligger 2 km. vestenfor Tusteren, er en liden
fjeldø, der i den østlige del er 44 m. høi; den vestlige del er
toppen Møislaatten, 39 m. høi; nær Store Ramsø er der en del
smaaøer samt Golmen, 4.5 km. lang fra øst til vest og henved
2 km. bred. Der er mindre aaser med afrundede toppe til 68 m.s
høide paa denne ø, som har 2 gaarde og 4 pladser. Søndenfor
denne og temmelig nær ved Tusterenlandet ligger de smaa
klippeøer Faarø, 36 m., Klubben, 50 m., Ytre Kraakø, 50 m.,
Indre Kraakø, 47 m. høi, og nogle mindre holmer.
Skred, saavel jordskred som sneskred, er hyppige, navnlig
paa den del af Stabben, som vender mod Solemsund. Et stort
jordskred gik omkring 1870 mellem begge Inderberggaardene.
Geologi. Tusteren herred bestaar dels af gammel granit,
dels af grundfjeldets krystallinske skifere, hornblendeskifer,
glimmerskifer, graa gneis o.s.v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
