Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1260
ROMSDALS AMT.
Disse sidste bergarter stryger som regel mod vestsydvest og
har mest fald mod nordnordvest. Det er fornemmelig
kyststrækningerne mod syd og nord, som bestaar af grundfjeldets lag,
medens .de indre høie fjelde i herredet bestaar af gammel
granit-
I Tusterens sydøstre hjørne, nærmest sjøen ved Halsnes plads,
staar eklogit. I Hogaasen (Høia) ligeoverfor Halsnes er en
finkornet glimmerskifer, der benyttes til brynesten. Paa Stabbenø
har man fundet merskum (saakaldt Smøla-merskum) paa kløfter
i gneisgranit ved Solemselv, en knap kvartmil sydvest for
Solem.
Sandmoer og myrer har adskillig udbredelse paa nordsiden
af Tusteren fra Leiren til Sandvik. Ligesaa optræder sandmoer, aur
og myr i Guldsteindalen, hvis bund er flad med terrasser.
Noget ler forekommer ved Leiren, ligesom ler undertiden ligger
under sanden. Ler dækket af myr forekommer ogsaa ved
Leir-vaagen paa Tusteren, samt ved Solem og Nygaarden paa den nordre
del af Stabben.
Vasdragene i Tusteren herred, Solemselven, Sagvikelven,
Guldsteivdalselven, Linvaagelven (fra Linvaagvatn), Jørenvaagelven
og Halsneselven, er tidligere omtalt (bind I, pag. 368).
Indsjøer. Efter karterne er der 28 vande, som helt eller
delvis tilhører dette herred; de er alle temmelig smaa.
Det største af dem er Krokvatn, der ligger paa den
sydvestlige del af Ertvaagø paa østsiden af Bergefjeld, er 2 km. langt
og paa det bredeste, i den nordlige del, 0.8 km. bredt. Kun den
vestlige halvpart falder i Tusteren herred, resten i Aure.
Af Vinsternesvatn falder kun to ubetydelige bugter inden dette
herred. Vandet ligger forøvrigt i Aure herred.
Sagvikvatn, paa Stabbens nordvestlige del, er 4 km. langt og
0.6 km. bredt i den vestlige del, men ellers ganske smalt. Det
er vinkelform et, idet der fra dets østlige del strækker sig en arm
omtrent i østlig retning og en i sydøstlig.
Om dragsu (se bind II, pag. 206) paa Sagvikvatn meddeler
adjunkt 0. Ryssdal:
Naar der er veirforandring i vente fra stadigt til ustadigt
veir, begynder der at vise sig dragsu eller dønninger paa
Sagvikvatn, De begynder som regel ved frisk sydøst, men bliver ikke
rigtig voldsom, før vinden gaar over til syd og sydvest, og kan
vedvare, til vinden gaar over til vest. Vind fra nord eller øst sætter
ikke dønninger. Skjønt vandet er saa smalt og lidet, kan draget
komme igang, om der ligger tyk is paa vandet, og isen kan blive helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
