Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TUSTERKN HERRED.
1269
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 28 maal
dyrket jord, 16 maal naturlig eng paa indmark, 50 maal
udslaatter, 600 maal havn uden skog og 1200 maal havn og
skogmark. Der er 35 maal mvr, hvoraf 15 maal er skikket til
brændtorv og 20 maal skikket til torvstrø.
Halsnes, gaards-nr. 2, har en matrikulskyld af 8.48 mark,
delt paa 2 brug, med 2 husmandspladser. Udsæd: 6 hl. havre,
0.6 hl. erter og 7 hl. poteter. Husdyr: 2 heste, 18 storfæ,
25 faar, 2 svin og 10 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 65.5 maal
dyrket jord, 32 maal naturlig eng paa indmark, 80 maal
udslaatter, 800 maal havn uden skog og 2 000 maal havn og
skogmark.
Tømmervaag, gammelt navn Timbrvågar, hvor timbr maa
hentyde til tømmerskog. Gaards-nr, 8 har en matrikulskyld af
8.33 mark, delt i 2 brug, med 5 husmandspladser. Udsæd: 1.2 hl.
byg, 8 hl. havre, 15 hl. poteter, 0.25 maal til turnips. Husdyr:
2 heste, 17 storfæ, 36 faar, 1 svin og 13 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 80 maal
dyrket jord, 20 maal naturlig eng paa indmark, 10 maal havn
uden skog og 3 600 maal skogmark. Der er 20 maal myr, hvoraf
10 maal er skikket til brændtorv og 10 maal skikket til torvstrø.
Solskjel udtales Solsjila, gammelt navn Solskel. Sidste led
maa være ordet skel, skjæl, muslingskal, idet øerne efter sin form
er sammenlignet med et saadant. 1ste led kunde forstaaes om
den solbeskinnede ø. Naar sundet mellem Tusteren og Stabben
i 1342 kaldes Solæyiasund, maa der ved 1ste led sigtes til denne
ø og de omliggende smaaøer. Paa karterne kaldes sundet nu
Solemsundet, men dette navn bruges ikke i daglig tale. Efter
sikre oplysninger af flere lokalkjendte mænd kaldes det i bygden
Saalaasynne med kort aa og «tykt» 1. Saalaa maa udgaa fra
gammelt Soli, som kan formodes at være et ældre usammensat
navn paa sundet. Schøning har formen Sollesund. Deraf er vel
ogsaa Solem efter sin udtale sandsynligvis dannet. Det synes
efter det anførte ogsaa tvivlsomt, om det middelalderske navn
paa sundet kan gjengives med Söløyja- med lukket o. Da Solskjel
ligger i ganske samme lokale forhold til dette sund som
Hevn-skjel til Hevnefjorden, kunde det være fristende ogsaa at sætte
dette i forbindelse med det usammensatte navn paa sundet. En
saadan forbindelse synes dog ikke let sproglig at kunne forklares.
Gaards-nr. 31, brugs-nr. 1, af skyld 5.29 mark, med 5
husmandspladser. Udsæd: 1.4 hl. blandkorn, 1.4 hl. havre, 9.6 hl. poteter,
0.3 maal kjøkkenhave, 10 frugttræer. Husdyr: 1 hest, 13 storfæ,
21 faar, 1 svin og 8 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 35 maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
