Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1270
ROMSDALS AMT.
dyrket jord, L00 maal naturlig eng paa indmark, 200 maal havn
uden skog og 80 maal havn og skogmark.
Karlsvik. I Karlsvik er Iste led efter de ældre skriftformer
mandsnavnet Kalfr, ikke Karl. Gaards-nr. 40 er ét brug, af
skyld 5.80 mark, med 1 husmandsplads. Udsæd: 0.35 hl. byg,
3,5 hl. havre, 4.8 hl. poteter. Husdyr: 1 hest, 8 storfæ, 16 faar,
22 gjeter og 1 svin.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 15.4 maal
dyrket jord, 50 maal naturlig eng paa indmark, 2 maal
udslaatter, 100-maal havn uden skog og 700 maal havn og skogmark.
Høvik med Laksevorpe. Det gamle navn er Høyvik, af høy, hø.
Navnet maa ligesom andre navne med samme forled sigte til, at
stedet engang kun har været brugt som slaatteland.
Gaards-nr. 58, brugs-nr. 1 og 2, af skyld 5.53 mark, med 3
husmandspladser. Udsæd: 1.4 hl. byg, 5.6 hl. havre og 7 hl. poteter.
Husdyr: 2 heste, 11 storfæ, 19 faar, 2 svin og 18 høns.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 15.5 maal
dyrket jord, 55 maal naturlig eng paa indmark, 5 maal
udslaatter og 10 000 maal havn uden skogbestand. Der er 2 maal
myr skikket til brændtorv.
Sandvikens udmark, til gaards-nr. 18, brugs-nr. 1—7, er i opgaver
ved jordbrugstællingen i 1907 opgivet til 720 maal havn uden
skogbestand, 300 maal havn med skogbestand og 80 maal
skogmark. Der er 100 maal myr, hvoraf 40 maal er skikket til
brændtorv og 60 maal skikket til torvstrø.
Knarvikens udmark til gaards-nr. 19 og 20. Knarviks gamle
navn er Knarravik, af knçrr, en art fartøier. I daglignavnet Kalvika
kan Iste led være adjektivet kaldr, kold, der i det nordenfjeldske
og andre steder kan høres udtalt kal. Arealet opgives til 250
maal havn uden skog, 50 maal havn med skog og 25 maal
skogmark.
Guldsteins udmark, til gaards-nr. 21, brugs-nr. 2 og 4. Navne,
begyndende med Guid-, Gull-, kan dels være at forklare af
mandsnavnet Gulli, dels af gull, guld, i det sidste tilfælde at opfatte
som «rosende navne». Dette navn kan sammenlignes med de
ofte forekommende Guldberget, Guldfjeldet og Guldhaugen. Arealet
opgives til 40 maal havn uden skog, 60 maal havn med skog
og 25 maal skogmark.
Baggans udmark, til gaards-nr. 22, brugs-nr. 1—5. Baggan er
et navn, som ikke findes andetsteds. Baggi bruges likesom
folkesprogets bagge i betydning af pakke, bylt, eller en klodset, plump
person, ogsaa oftere anvendt som tilnavn. Som stedsnavn er det
maaske at forstaa i samme betydning som Klakkan, knaus, top.
Arealet opgives til 200 maal havn uden skog og 100 maal havn
med skog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
