Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1282
HOMSDALS AMT.
I vandene og de smaa elve paa Smølen gaar ørret op om
høsten, især i elvene ved gaardene Skjelberg, Jøstølen, Klakkan
og Dyrnes.
Kyst og fjorde. Selve Smølen har en kystlinje, der er
ca. 91 km. lang og omgives af en tæt skjærgaard, der er bredest
paa øens sydvestlige, nordvestlige og nordlige side.
Herredets fjorde er tidligere omtalt (bind I, pag. 308).
Ankerpladser. I Edøfjorden er der ankerplads:
Ved Arnø, paa østsiden af øen, mellem Ringskjærene og
Vasholmerne. Det er en ret god ankerplads paa 7—8 favne vand
med sandbund.
Katholmflua, paa Edøs østside, er et større flak, der strækker
sig sydover fra Søndre Katholmen. Paa dette flak er god og
bekvem ankerplads for større fartøier. Dybderne varierer fra 8—15
favne, sandbund.
Mindre fartøier kan ankre i sundet mellem Lille Katholmen
og Edø paa 10 favne vand, sandbund.
Paa nordsiden af Griphølen og Ytrefjorden er ankerplads
ved Lyngvær, paa nordsiden af Lyngværø og Storø, i bugten
mellem disse og de nordenfor liggende holmer; der kan ankres
paa 7—12 favne vand.
Ved Solvær, paa flaket straks nordenfor sundet mellem Lille
Solværø og Kvalhaue er ankerplads for større fartøier paa 10—14
favne; mindre fartøier kan ankre nærmere sundet paa omtrent
4 favne. Over hele flaket er sandbund. Der er sterkt sjødrag,
som sætter ind med vestlige vinde, og temmelig sterk strøm i
sundet og afgaaende grund.
Havnearbeider. Tyrhaug havn, paa nordøstsiden af Edø
mellem Edø og de udenfor liggende øer Tyrhaug og Fru
havn-skaget, var i seilskibenes tid meget benyttet, især af fartøier, som
skulde tilhavs.
Havnen er sikker og let tilgjængelig, og som sidste
stoppested nærmest havet passede det udmærket at ligge her for at
vente gunstig vind eller godt veir.
Da man havde vanskeligt for at gaa seil ved østlige til
sydøstlige vinde, blev der i 1867 af havnevæsenet udlagt en
for-tøiningsbøie paa Katholmgrunden, saa fartøierne kunde tage fast,
medens ankerne blev lettet og seilene sat.
Bøien med reservebøie kostede kr. 7 081.53.
Vedligeholdet blev senere overført paa fyr- og mærkevæsenet.
I 1889 ønskede opsidderne paa øen Edø, som var stoppested for
Bergenske og Nordenfjeldske dampskibsselskabs skibe samt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
