Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EDØ HERRED.
1285
Heraf var i 1907 19 maal tilsaaet med græsfrø.
Der var 2 maal kjøkkenhave og 2 maal frugthave med 4
frugttræer.
Der var 2 049 maal kunstig eng, ialt 2 862 maal dyrket
jord og 4641 maal naturlig eng paa indmark. Ialt 7 503 maal
ager og eng.
Der var 167 maal udslaatter, men ingen fjeldslaatter,
60 443 maal havn uden skogbestand og 1055 maal havn med
skogbestand. Der er ingen skogmark efter den ved
jordbrugs-tællingen i 1907 brugte inddeling af jorden.
Der er 21007 maal myr, hvoraf 7 547 maal er skikket til
brændtorv og 5 025 maal skikket til torvstrø.
Land skikket til opdyrkning opgives efter jordbrugstællingen
i 1907 til 20 868 maal, hvoraf 6 969 maal myr.
I aarene 1901—07 er opdyrket 316 maal, hvoraf 108
maal myr.
Af dyrkbar, men udyrket jord er der overmaade store
strækninger i myrene paa Smølen. Vistnok er disse myrer paa
mange steder meget bløde, men man skal dog kunne faa store
dyrkningsfelter med tilstrækkeligt afløb for vand. Hvor store
disse myrstrækninger paa Smølen er, kan ikke angives med
nøiagtighed. Selve Smølen udgjør 214 km.2; heraf er vistnok
100 km.2 myr og myrlændte strøg, men hvor stor del af disse
igjen er dyrkbare, er ikke godt at angive, kanske en fjerdedel
eller 25 000 maal.
Bull bemærker i 1817, at hele gaarde kunde opryddes og
dyrkes i øens indre, hvor bønderne kunde leve af jordbrug, og
især om vaaren bruge sjøen.
Det er ilde, skriver Bull, at et saa skjønt land, som Smølen
ikke er bedre dyrket. Mængden gjør sjøbruget til sin
hovedsyssel, endel næsten sin eneste. Nogle, især paa øens indro
sider, havde vel begyndt at dyrke jorden bedre, men i det smaa,
andre lod det blive ved det gamle. Mange gaardmænd eiede
ikke hest, men bearbeidede agrene ved spade eller græv. Ei alene
fra værene, hvor man undertiden kastede gjødselen paa sjøen, som
noget unyttigt, men endog fra skyldsatte gaarde, saasom
Hjell-berg og Steinsønes, hentede man i Kristiansund jagtladninger af
gjødning.
Af nyland er i senere aar opryddet ca. 100 maal.
Havedyrkningen er ringe.
Havnegangene paa Smølen er vidtstrakte, ligger paa myr
og er taalelig gode. Kreaturerne fores om vinteren for en ikke
ringe del med tare, som samles og tørres paa flatbergene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
