Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1286
HOMSDALS AMT.
Husdyrhold samt fjærfæ i Edø herred:
1907. 1900. 1890.
Heste . . 116 101 111
Storfæ . . .1425 1 160 1 261
Faar . . . . .4 467 3 394 4 084
Gjeter . 5 1 14
Svin . . 186 81 122
Kaniner . . 39 — —
Høns . .1745 1 909 891
Ænder . . . . . 9 35 3
Gjæs . . — — 1
Paa Edø gik efter Bull mange sauer ude paa holmer hele
vinteren. Surendøler tilbyttede sig undertiden uld af Smølens
folk mod lin, poteter og andet.
Der sælges endel smør, men lidet melk.
Meierier og ysterier er der ikke i Edø.
Skog. Edø herred er saa fattigt paa skog, at det maa
kaldes snaut. Enkelte træer af birk, or og rogn findes vel hist
og her, men de danner intetsteds egentlig skog; det er mest krat.
Nogle piletræer er plantede. Furuskog er der ikke, men der er
talrige fururødder i de vidtstrakte myrer.
Herredet maa kjøbe brændeved og alle skogprodukter.
Middelprisen i 1905 pr. favn ved var for furu (afskjær) 6 kr.
Myrer. Næsten samtlige dette herreds øer og holmer er
myrlændte, og paa de større, som Smølen, Edø, Kuliø, Rosvoldø
og Jøen, er myrer med god brændtorv. Naar ikke længere tids
regn har opblødt dem, er myrene paa de fleste tider farbare.
Især paa den søndre del af Smølen er der en mængde smaa
myrtjern.
Herredet har paa mange steder rigelig brændtorv og torv er
almindelig brugt.
Foruden den torv, grundeierne paa Smølen selv forbruger,
giver torvmyrene ogsaa brændsel til de skjær- og værboere, der
ikke har noget brændmateriale; for 4 kr. faar vedkommende lov
til at stikke og bortføre torv til aarets behov, og enhver kan da
arbeide i myrene, hvor han vil. Derved forringes myrenes
værdi. Brændtorvtilvirkningen foregaar paa primitiv maade ; den
stikkes om vaaren i mai maaned og stables sammen i store tag
eller rundstakke, til den er tør og brændbar.
Bull omtaler som en stor herlighed paa Smølen den mængde
multer, som faaes, naar ikke storm og regn ødelægger blomsterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
