- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
1296

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

ROMSDALS AMT.

vokalen kunde være forkortet paa grund af sammensætningen.
Skaget kommer af skag, skagi, fremstikkende odde af land. Arealet
er 9 000 maal havn uden skog. Der er 100 maal myr, hvoraf
50 maal er skikket til brændtorv.

Gamle gaardnavne i Edø herred er:

Otterholmen. Iste led er dyrenavnet otr.

Hestøen er et meget hyppigt ønavn, som vel i regelen,
saaledes ogsaa her, har sin grund i, at øen har været brugt som
havnegang for heste.

Ellevsøen er sammensat med mandsnavnet Eilifr, i nyere
form EI lev.

Armen er et hyppig ønavn, især i den nordlige del af kysten.
Navnet kan maaske undertiden være sammensat med mandsnavnet
Arni, men er uden tvivl oftest dannet af fuglenavnet çrn.

Trætviken. Iste led er ßrceta, trætte, tvist.

Risdalen. Iste led er ris, ris, krat.

Strømmen har navn af en smal strøm mellem Smølen og en
mindre ø.

Ringsøen med Draget. Det gamle navn er formodentlig Ringsøy,
af mandsnavnet Ringr. Draget sigter vel til et sted, hvor baade
drages over et eid eller gjennem et grundt sund.

Kraakvær kommer af fuglenavnet kråka og ver, vær, fiskevær.

Joøen er vel snarere sammensat med jo, snyltemaage, end
med mandsnavnet Jo —Jon.

Rotvær er maaske at forklare af rot, uorden, forstyrrelse,
urenslighed.

Solvær kan være sammensat med s6l og betegne det af solen
beskinnede.

Hallarøen kommer af hallar, en udtaleform for det almindelige
hellar, oldn. hellir, klippehule, skjul under en udoverhængende klippe.

Tronnøen er formodentlig en anden form af det almindelige
Tranø, udgaaende fra ældre Trçnuøy.

Skarpnes. Iste led er vel skarpr, stenet, ufrugtbar, gold.

Skarpnesaukan kaldes Aukann. Aukan findes paa flere steder
paa Nordmør og i Fosen. Det er ordet auki, forøgelse, hvilket
som stedsnavn ofte synes at maatte forstaaes i samme betydning
som aukland, d. e. ved rydning tillagt land. Her er det navn
paa 2 smaa øer paa hver sin side af Skarpnes, som kun ved en
val er skilte fra land. I Frøien er det navn paa en liden halvø,
der ved et lavt eid, som vel engang har været overflydt, er
forbundet med en større. Under lignende forhold findes det ogsaa
andensteds. Der kan derfor vistnok være spørgsmaal, om ikke
navnet ogsaa kan sigte til den «forøgelse af land», som opstaar
ved, at et sund indenfor en ø opgrundes. Undertiden, som i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/1316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free