Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
27
dalføre er i store træk gneisbergarter med granit raadende, dog
ikke saaledes, at de nævnte dalfører netop danner grændsen. I
det hele og store kan det da siges, at den vestlige del af amtet
bestaar af grundfjeld med granit, medens yngre lagrækker,
væsentlig skiferformationer, har den største udbredelse i amtets østlige
del; hvorhos gabbro, dioriter og graniter optræder ofte i
forholdsvis noksaa betydelige felter i denne østlige del af amtet.
Helt ifra Stabben i Romsdals amt langs kysten og til
Trondhjemsfjorden og videre paa Trondhjemsfjordens nordside til
Okse-baasen paa grændsen af nordre Trondhjems amt gaar lange tog af
granit og af grundfjeldets bergarter; det er dels stribet, dels kornet
granit, hvilken bergart ogsaa danner Frøien og Froøerne. For denne
granit har Kjerulf foreslaaet navnet Vestrandens granit.
Vestrandens granit danner snart talløse større og mindre låve
holmer og øer som Froøerne, dels hæver den sig i mægtige fjeld
med høider paa 6 til 700 meter.
Ensformetheden er langs dele af Trondhjemsleden afbrudt af
konglomerat med sandsten.
Langs Trondhjemsledens nordside fra Edø og paa Hitterens
sydøstre side og videre over Leksen, Garten, Storfosen og tildels i
Ørlandet gaar nemlig et felt af konglomerat og sandsten. Paa
Hitte-ren er sandstenen grøn med glimmerskjæl. Brudstykkerne i
konglomeratet bestaar af forskjellige bergarter, rød granit, grøn lersten,
lys marmor o. s. v. Sandsten- og konglomeratrækken hviler paa
granit.
Derhos optræder paa Hitteren et større felt af syenit og diorit
og enkelte „flige" af det trondhjemske skiferf’elt gaar derhos ind
i Vestranden.
Over grundfjeldet ligger de lagrækker, hvis bygning især har
voldt vanskeligheder, og som i korthed er benævnt det trondhjemske
skiferfelt.
Ved dette forstaaes det store, væsentlig af lagdelte, mer eller
mindre omdannede bergarter bestaaende felt, som udbreder sig
sydligt og østligt omkring Trondhjemsfjorden og mod nord til
Ims-dalen i Snaasen og mod syd til Dovre.
Ved fund af forsteninger er det, som berørt, godtgjort, at
hovedmassen af disse lagrækker er af silurisk alder.
Bergarterne i Trondhjemsfeltet er forskjellige; om de fleste
af dem gjælder det, at de er i høi grad metamorfoserede,
omdannede, især ved saakaldt regional metamorfose, hvormed forstaaes den
omdannelse, som bergarterne undergaar, naar de sammenpresses
og foldes til det, man geologisk kalder bergkjæder.
Omdannelsen bestaar deri, at bergarterne blir i høi grad krystallinske, og nye
mineralier udvikler sig i dem.
Store, i høi grad omdannede strøg gaar gjennem hele
Trondhjemsfeltet, og til disse omdannede lag henføres de bekjendte
Selbu kværnstene med sine granater og staurolither.
Som eksempel paa omdannelsen kan nævnes: Graa lerskifer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
