Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
li;
SØNDßE TRONDHJEMS AMT.
blir først fyllitisk, derpaa mere krystallinsk, indtil der udvikler
sig en brun glimmerskifer med centimeter tykke andalusitkrystaller.
Lagstillingen og Trondhjemsfeltets bygning i det hele er først
og fremst bestemt ved et stort system af foldninger med
strøgret-ning mest fra nordnordøst til sydsydvest. Det er i denne retning,
at de lagdelte grupper som oftest har sin længderetning og sit
strøg, medens deres fald veksler. Lagene er sammenskjøvet i
folder i stor stil efter en retning, som staar lodret paa retningen
nnø.—ssv. Ved det vekslende fald fremkommer mange mulder og
sadler, og mellem disse muldelinier, skaallinier, truglinier, er enkelte
fremtrædende og kan følges lange strækninger.
Bergarterne i Trondhjemsfeltet er dels krystallinske, lidet
kvartsholdige skifere, graa, grønne, med lys og mørk glimmer,
ogsaa hornblendeglimmerskifer med hornblendekrystaller liggende
i forskjellige retninger (Rørosskifere), grøn fyllit ofte med
kvarts-nyrer (øst for Støren), sorte skifere, lignende alunskifer, blaa
kalkstene; videre „grønstensderivater" eller utydelig lagdelte
grønstens-tuffe, grønne sandstene, grønne skifere, graa fyllit, der omdannes
til brune glimmerskifere eller glimmergneiser, og i glimmerskiferen
kan ligge granat, staurolith, andalusit og disthen som i Selbuskiferne.
Videre forekommer grøngraa sandstene og fyllitiske sandstene,
konglomerater (saaledes i Hovingruppen), og endelig optræder graa
og røde lerskifere ofte med kalkstene (som i Hølandet).
Lagenes sammenpresninger synes ledsaget af overkipninger
eller inversioner i stor stil, hvorved de ældre lag ofte kommer til
at ligge over de yngre: ved den omdannelse, som bergarterne er
undergaaet, er resterne af forsteninger visseligen paa de fleste
steder gaaet tabt i de krystallinske stene, og alt dette har gjort
udredningen af lagfølgen i Trondhjemsfeltet vanskelig.
Her skal nævnes nogle steder, hvor fossiler er fundet:
Ved Kolstad i Meldalen og i Sletaasen ved Grut er fundet
kjædekoraller, brogerkoraller, enkrinitstilke, videre enkrinitstilke
nær Xyhus syd for Hummelviken. i sandsten ved Hovin, videre
grapto-lither i Guldalen nær Hovin paa flere steder: endelig er i Hølandet
ved Ven og Katugleaas fundet fossiler (pentamerus o. s. v.j, der
henføres til oversilur.
Xogen sikker aldersfølge i disse lagrækker har man for tiden
ikke. Kjerulfs inddeling (paa kartbladet Melhus) er fra yngre til
ældre lag:
Holandets gruppe.
Hovinsandstenens gruppe.
Gulaskiferne.
Trondhjem-Støren gruppen.
Ældste Trondhjems lag (Rørosskiferne).
Tornebohms inddeling af Trondhjemsfeltet er følgende, idet
han opstiller en forskjellig inddeling i den vestre og østre del
af feltet:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
