Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
li;
SØNDßE TRONDHJEMS AMT.
Nordligt paa Mukkertfjeld i Bjugn, omtrent 54 m. over havet,
er en hule eller en sprække, som kaldes Jonashullet, omtrent 2 å
2,5 m. bred, men temmelig dyb, antagelig 22 å 25 m.
Paa vestsiden af fjeldet Duvehelleren, ogsaa i Bjugn, ligger
en hule, som nu kaldes Duvehellerhiillet, omtrent 86 m. over havet.
Mundingen er vid, hulen er lang, og inderst inde blir den saa
trang, at man ikke kan komme længere; men den strækker sig
adskillig videre indover.
Den har 3 ulige store afdelinger. Hulen er omtrent 130 m.
lang, men af meget ulige bredde; ved aabningen nemlig ca. 7 m.,
midt i Hulen derimod kun vel 2 m. Høiden er efter øiemaal
omtrent 25 m. Den synes engang at have været beboet eller brugt
som tilflugtssted, da indgangen til hulen har været sikret ved
en stenmur.
Forskjellige ved sin dannelse fra de ovenfor nævnte huler,
der vistnok skylder havets erosion sin tilblivelse, er de, som elvene
har gravet i kalksten eller marmor, hvilken stenart forholdsvis let
angribes og opløses af vand.
En saadan hule omtales fra Hølandet i søndre Trondhjems amt.
Ved Bakkehaugen plads (paa kartet: Baklihaug) i Hølandets
herred er en hule — Jutulhugget — i en skogmark, hvor grunden
overalt bestaar af kalksten eller marmor. Gjennem et hul i den
flade mark risler en liden bæk, som fører ned i hulen; denne er
ca. 4 m. høi og ca. 6 m. lang, men den blir derpaa saa trang, at
man ikke kan komme frem. Vandet har udhulet vægge og tag i
vakre former i blaahvid marmor.
Paa fjeldet mellem Langtjern og Graavatjern i Opdal er en
stor og dyb hule med kløftet indgang, benævnt »Troldkirken«.
Stigning al’ landet. Den tro, at landet stiger og har steget
i historisk tid, er almindelig i Fosen herred. Nogen almindelig
og betydelig stigning kan neppe have fundet sted i historisk tid;
thi med en saadan vilde det hele land undergaaet en saa stor
forandring i historisk tid, at det vilde være overmaade mærkbart.
Frøien herred alene har nemlig mere end 5000 øer, og mangfoldige
af disse er låve, saa en stigning over hele kysten der vilde mærkes,
hvis den ikke var høist ubetydelig.
Noget af det, der anføres som bevis paa landets stigning i
historisk tid, hidsættes:
Gjennem udløbet ved Valen paa Frøiens nordside kunde
man før seile med lastet sildejagt; nu kan der kun seiles med høi
sjø; der er ikke udgrunding af sand.
Eidet mellem .Tøssø og Strømø paa Hitteren kaldes Hartsmoget,
o; det sted, hvor det er vanskeligt at komme igjennem med baad.
Nu er det til alle tider umuligt, omendskjønt
vandstandsforskjel-len mellem flod og fjære er ca. 3 m.
Det smale og låve, nu græsbevoksede eid, der paa Ørlandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
