Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
35
forbinder den sydvestlige del af Kraakvaag med øens hoveddel,
var for ca. 50 ä 60 aar siden altid overskyllet ved høivand.
I andre beretninger heder det, at der paa sydsiden af
Storfosen, Ørlandet, temmelig høit oppe i aasen skal være fundet
„fiskestene".
I trakten om Vasbygden i Rissen siges der ved torvstikning i
myr fundet kjettinger med skibsankere, lange ankertaug, skelet af
en hval i en elvemæl langt oppe i dalen ved Terningen gaard.
Jættegryder er der paa mange steder i amtet; her skal nogle
nævnes:
Paa Haugen mellem gaarden Eian og sjøen i Roan er en
jættegryde, 1,9 m. i diameter oventil, noget rummeligere længere nede.
Den er 2 m. dyb til gruset i bunden; den er ikke tømt.
Paa gaarden Strøm i Roan er der 2 jættegryder, en større,
1,5 m. i diameter og 1,3 m. dyb paa nordsiden af haugen — St.
Hanshaugen — ved gaardene, samt en mindre nede ved stranden.
Ved fossen i Stordalselven i Aafjorden paa pladsen Fosmoens
grund er en jættegryde.
Paa en fjeldknat mellem gaardene Dalen og Fjæren i Bjugn,
omtrent 50 m. over havet, er en jættegryde 1,6 m. i tversnit, fra
1,9 m.s dybde fyldt med smaasten, sand og lignende.
Paa den nordvestlige odde af Kraakvaag i Ørlandet er en
liden jættegryde.
Paa Kjølholmen i Frøien, østfor Kjølsø, er der flere
jættegryder, et par noksaa dybe.
Paa Éeinsklosters grund er 3 jættegryder.
Ved Holdenelvens udløb samt paa s}rdsiden af lille Hogsaasa
i Hevne findes kjedelformede fordybninger i fjeldet.
Paa gaarden Haugset i Opdal er en meget stor jættegryde.
I Buas seng ved broen ovenfor Budalsgaardene i Budalen
herred er mange, tildels meget store jættegryder; elven er her,
paa grund af et mølleanlæg, ledet noget ud af sit ældre leie, i
hvilket jættegryderne ligger.
Lerfald. I de marine afleininger af ler i søndre Trondhjems
amt er der ikke sjelden indtraadt lerfald.
De høie sand- og lermæler blir ved elvens erosion
gjennem-skaarne, og naar der i undergrunden er blød ler, saa kan der
indtræffe udglidninger eller lerfald i stor stil. Udglidninger og lerfald
kan spores paa mange steder i det trondhjemske af saa høi alder,
at derom ingen efterretning haves; men mange lerfald har man
i historisk tid. Det største var det store lerfald i Guldalen 1345.
Lerfaldet i Guldalen. Om dette lerfald giver Skälholtsannalerne
følgende beretning:
„I Guldalen i Trondhjem hændte det, at elven Gula blev borte
nogle (dage); men derefter gik der et skred, som var saa stort, at
det fyldte dalen tversover og dæmmede elven Gula op, saa at en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
