Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØNDRE TRONDHJEMS AMT.
mængde mennesker druknede; men gaardene oversvømmedes, saa
at de alle stod under vand, og alt fæ druknede. Siden brast
dæmningen, og alt løb da udover sammen med elven. Da gik der
mange flere gaarde og fæ med. Der ødelagdes ialt 48 gaarde, hvoraf
nogle var hovedbol, og nogle kirker. Men man regnede, at næsten
lialvtredie hundrede mennesker satte livet til der, bønder med sine
kvinder og børn, nogle præster og mange klerker, en hel del
vel-staaende folk og mange arbeidsfolk. Man antager, at de veifarende
folk og fattigfolk, som satte til, var ikke færre end de, som blev
optællet. Dette hændte korsmessedag (14. september) om høsten.
Man fandt nogle lig, men meget faa blev bjerget i live, thi jorden
og vandet slugte altsammen, mennesker og gaarde. Der er nu
senere blevet sandstrækninger og ødemarker, men først var der
vand og bløite, saa at folk ikke kunde komme frem."
Ligeoverfor Haga, nedenfor Støren jernbanestation, ligger
Kvashylbakkerne med den terrasse, hvorpaa Kvashylla plads (171
m. o. h.) nu ligger. Det sted, hvorfra faldet gik, kan vistnok meel
rette betegnes som „ved Kvashylla" og „ved Haga".
Schøning, der reiste i Guldalen i 1775, beretter om bakkerne
ved Kvashylla, at der for (JO aar tilbage gik et lerfald saa stort,
at det tilstoppede elven for en kort tid, saa man, nedenfor faldet,
kunde gaa over den.
Kvashylla findes nævnt omkring 1440 i Aslak Bolts jordebog
med skyld til skolealteret i Trondhjems domkirke; nu er det kun
en plads.
Om Kvashylla lyder sagnet, at det var den største og bedste
gaard i Støren, og, tilf’øies der. den har staaet ubebygget siden
den sorte død i.
Det var terrassen ved Kvashylla nedenfor Støren
jernbanestation, som gik ud i 1345 og fyldte det trange dalføre nedenfor
Støren angivelig indtil gaarden Hovin, en længde paa 4 til 5 km.
Herved opdæmmedes Gula ovenfor lerfaldet og dannede en indsjø
paa 14 kin.s længde op til Bunes, grændsegaard i Støren mod
Sings-aas. Senere brast dæmningen i Størensnevringen, og ler og vand
flommede ned gjennem Guldalen og ødelagde gaardene ned
igjennem dalen paa en længde af 39 km.
Hvis terrassen ved Kvashjdla glider ud. saa gaar ler og aur
lige i Gula; det rum, som er levnet for elven og dalen, er saa
smalt, at der ikke skal noget stort lerf’ald til for at dæmme op.
Hvad der foraarsagede den største ødelæggelse, var
gjennem-brudet af den ved lerfaldet opdæmmede elv, der havde udvidet
sig opigjennem dalen til en stor indsjø, og det er sikkerligen den,
som kaldtes H’igavatn.
Den ulj-kke, som rammede den nedre del af Guldalen og den
tættest bebyggede del af Horg, Flaa og tildels Melhus, var i virke-
*) »I>un sorte død« herjede i Norge i 131’.’. altsaa kun 1 aar efter lerfaldet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
