Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
•SØNDRE TRONDHJEMS AMT.
Til brugsheste paa de mindre brug er det mest fjordheste,
men i flere herreder som Orkedalen, Meldalen, Ørlandet, Hissen,
Stadsbygden og Leinstranden er østlandske heste almindelige, og
der anskaffes hingste af gudbrandsdalsk race. Man begyndte med
at indføre stodhingste i 1860 og har senere jevnlig anvendt
udmærkede hingste til forædling af racen, og idethele er forbedringen
paatagelig i hesteholdet. Der er en del stamhingste i amtet. Der
var tidligere en forening for hesteavl, hvilken imidlertid er opløst,
efterat det offentlige har taget sig af hesteavlen.
I Fosen er der tildels fjordheste, men mange steder iblandet
med større heste.
Sauerne i amtet er paavirket af tautrafaaret, som er det
eneste norske faar, om hvilket man antager, at det er blandet med
merinos.
Tautrafaaret har navn efter øenTautra, som ligger i
Trondhjemsfjorden udenfor Frosten og henhører under Leksviken præstegjæld i
nordre Trondhjems amt. Dette faar nedstammer sandsynligvis fra en
race, oparbeidet der i forrige aarhundrede af presten Hans Thode, fVa
1757 sogneprest til Leksviken; han kjøbte Tautra af
kommandør-kaptein Lerche for 6700 rigsdaler og erholdt 1777 af det danske
landhusholdningsselskab guldmedalje „for faareavl, nemlig for; en
faarehjord, bestaaende af 206 stkr. af engelsk race samt for den
selskabet meddelte beskrivelse over behandlingsmaaden med sit
schæferi paa Tuterøen" (Kjøbenhavns Adresseavis for 1777, no. 23;
det danske landhusholdningsselskabs skrifter, 4 bd., pag.
38,’fortalen). Efter dette skulde tautraracen stamme fra indførte engelsko
eller skotske faar i forrige aarhundrede. Landbrugsdirektøren
antager, at disse faar nedstammer fra indførte merinos, hvilken
antagelse han bygger paa dyrenes udseende, navnlig hovedets
bygning, den krumme næse, den brede nedover mod munden tilspidsede
hjerneskal, uldens udseende og dens vækst nedover paa benene
og frem i fjæset. Om faareavl paa Tautra i munketiden savnes
oplysninger.
Gode væddere af denne race veier ialinindelighed op til 30—36
kg., undertiden op til 50 kg. (død vægt), f’aarene fra 18 til 28 kg.
Imidlertid er man ikke længere fornøiet med tautrafaarets
kropsform — de er noksaa smaa —• og ikke med ulden heller.
Man søger nu at forbedre landfaaret med
Oxfordshire-Downshire-f’aaret, for hvilket der er et schæferi, som for tiden er stationeret
paa Østraat.
Landhusholdningsselskabet udstationerer aarlig en del
springvæddere af dette faar. dels fra schæf’eriet og dels med kjøbte
væddere. Det er gode, forædlede dyr, men de maa stelles godt,
saa det er vel neppe sikkert, at de faar udbredelse i amtet.
Lldaf’kastning paa schæf’eriet har af lamsauerne været 21 ,,
kg. gjennemsnitlig pr. dyr for sidste aar.
Salg af uld er kun for 14 herreders vedkommende af nogen
betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
