Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDKIFT.
107
har saaledes havt gammer ved Holtsjøens nordre ende samt
ved Storsk jelaaen. I slutningen af G0-aarene har de holdt til i
koier ved Holtsjøen eller paa nogle sætre i Holtadalen. Fra 1850
—1867 har finnerne dog antagelig ikke søgt tilhold i denne trakt.
Da trakten er temmelig veirhaard og skogbar, har deres ophold
gjerne været kortvarigt og fundet sted om eftersommeren eller
høsten.
Finnerne har, siden de kom til Rørostrakten, beitet omkring
Riasten i Aalen, men har holdt renerne borte fra selve Guldalen
søndenfor Syosen, medens de har beitet i Fjelli fjeld ene nordenfor og
Skarvene søndenfor. Vestfor Riasten har finnerne havt koier i
Brændtjernaasen (Kjønvoldaasen) og ved Gulhaaen.
Kjøllifjeldene er særlig skikkede som beitestrækning for
rensdyrene om sommeren, og snebræerne her skaffer renen et
tilflugtssted, naar varmen og insekter plager dem.
Finnernes renbeitning i den østlige del af’ Aalen har
fornemmelig foregaaet inden den saakaldte Guldals statsalminding, i den
tilstødende Killingdals statsalminding, specielt paa vestsiden af fjeldet
Lilleskarven.
Vestenfor Guldalens og Killingdalens almindinger kommer
renen kun undtagelsesvis og uden bevogtning, men man har
eksempler paa, at rensdyrene er komne endog ned i bygden til
hjemme-jorderne i hoveddalføret nedenfor Reitan jernbanestation.
I Røros herred er trakten søndenfor Brækken eller
Aursund-sjøen benyttet til vinterbeite, nordenfor er beitet fornemmelig om
vaaren, sommeren og høsten.
I sommerbeitestrækningen — nordenfor Brækken
(Aursund-sjøen) — har finnerne havt gammer saavel i den østlige del langs
rigsgrændsen som i den vestlige del. I den østlige del saaledes
paa Ruten fjeld, i Borgadalen, ved Dalvolasjoen, ved Gruvsjøen,
Hyd-krogen, ved Rydda og Hyllingen, Finfloviken samt Knuvlan, alle
østenfor vasdraget mellem Langen sjø og Aursundsjøen.
I den vestlige del af strækningen har finnerne havt koier
fornemmelig i Langsvola, i Tjæraadalen samt ved sjøerne Fjeldgjætla
og Busjøen paa fjeldplateauet nordenfor Aursundsjøen.
Hele den strækning, hvori finnerne sædvanlig har brugt at
søge beite for sine ren, har i ældre tid været statsalminding.
Vinterbeitestrækningen søndenfor Brækken ligger i Ferags eller
Røros østre alminding, medens sommerbeitestrækningen ligger inden
Røros nordre alminding.
Til den strækning, hvor der beites om sommeren, hører
ogsaa landet østenfor Brækken langs elven Borga.
Vinterbeitetrakten strækker sig inden Røros fra Brækken
sydover til stiftsgrændsen; her har finnerne sine sædvanlige
tilholdssteder, fornemmelig i Fæmundsaasen, Flensmarken, Hestbetaasen,
ved Mugruren og Mugsjøen østenfor Xordviken (Fæmundsjøens
nordende). Delt i flere lag bor de i koier, forsaavidt de ikke
indlogerer sig paa de i trakten liggende gaarde. Specielt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
