Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
•SØNDRE TRONDHJEMS AMT.
gaarden Langen ved Fæmundsjøens nordende har finnerne gjerne
boet, da denne gaard, lige ved veien til Røros, er bekvem for den
i vintertiden stedfindende udskillen, salg og nedslagtning af dyr.
Naar andre reneiere eller handelskarlene indfinder sig for at udskille
eller handle, driver finnerne — ofte først efter megen
underhandling — renhjorden frem, i almindelighed paa en af de i nærheden
liggende sjøer, og her skilles da renerne ud, hvilket tildels maa
ske ved nedskydning, da dyrene er utæmmede.
Fra Flensmarken og Fæmundsaasen har finnerne gjætet sine
dyr mod vest henimod Graadalen og til Haaene i nærheden af
Kvipsdalen og Gjetsjoen (Feragsfjeldene); det er hændt, at de er
komne op i Ha)sjødalen henimod Harsjøen.
Finnernes vinterbeitning er i det væsentlige foregaaet inden
Ferag eller Røros østre alminding, og vestgrændsen for
vinterbeit-niiigen falder sammen med denne almindings vestgrændse.
I Røros herred er antagelig 34 finner hjemmehørende. Der
er kun to familier, som lever af rensdyrdriften, og de har
tilsammen antagelig 2000 ren, hvormed de om vaaren, sommeren og
høsten beiter fra Brækken henimod Buhammeren.
I Røros og Aalen holdt i 1888—89 de fastboende ca. 1000
stykker ren, men antallet er nu indskrænket.
Det omtalte vestlige sommerbeite har, de fastboendes dyr
medregnet, været beitet af 2000 til 3000 ren foruden de ikke faa
svenske ren, som er kommet ind uden bevogtning.
I den østlige del af sommerbeitestrækningen er det
fornemmelig svenske reneieres dyr, som beiter.
Denne indstrømmen af svenske ren er tiltaget i høi grad i
det sidste, medens det for en halv snes aar siden kun
undtagelsesvis hændte, at ren i mindre antal kom ind over rigsgrændsen.
Paa grund heraf vil norske finner nødig holde til i de
rigsgrændsen nærmest liggende trakter. Derfor er Essandtrakten
forladt, og de norske finner har søgt mod vest fra rigsgrændsen og
er saaledes komne tildels ind paa strækninger, hvor de tidligere
ikke har ladet sine ren beite.
Antallet af ren, som alt i alt er drevet paa vinterbeite ved
Fæmund, har visselig varieret meget, men er antagelig steget i de
senere aar. Det har dog neppe nogen gang været over 5000 dyr.
Ogsaa i trakten vest for Guldalen beiter der ren. I 1810
kom finner fra Rørostrakten til üiungen, Dalbasjoen og Elgsjoen eller
til de sydligste dele af Hesjedalen i Aalen, hvorfra de udstrakte
beitningen med sine ren ogsaa søndenfor stiftsgrændsen, syd til
Dalsbygden i Tolgen. Der mødte imidlertid opsidderne op og
skjød eller ødelagde en mængde ren for finnerne.
I søndre Trondhjems amt, vestenfor Gulelven, har finnerne
tidligere søgt beite kun i de stiftsgrændsen nærmest liggende
trakter af Hesjedalen, Holtaalen, Singsaas og Budalen, eller med andre
ord paa den sydøstlige og mest høitliggende del af de mellem
Orkla og Gulelven værende fjeldstrækninger. Under det sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
