Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V.EKSTLIVET.
125
Amtets skiferfjelde øst for Opdal og nordover langs den
svenske grænse er ikke saa rige paa fjeldplanter. Enkelte sjeldne
arktiske planter vokser dog ogsaa her paa enkelte steder, som
paa Kvernskaret ved Røros, hvor f. eks.:
fjeld pryd (diapensia lapponica),
reinblom (dryas octopetala),
phaca frigida,
r ynkevid je (salix reticulata),
polarvidje (salix polaris),
en art tættegræs (pinguicida alpina) samt flere stararter (carices)
findes.
Ved kysten er fjeldene ikke saa høie, undergrunden i Posen
er oftest gneis og granit, og havklimaet betinger ogsaa en fattigere
flora.
Mærkelig nok vokser flere fjeldplanter i kystegnene i havets
niveau, som den vanilleduftende, violette løvtistel (Saussurea
alpina), en art bakkestjerne (erigeron alpinus), rype bær
(arctosta-jihylos alpinus) og den rødblomstrede b 1 a d 1 y n g (andromeda
jiolifolia).
Her optræder disse fjeldplanter i et uvant selskab med de
for kysten egne planter.
Nedenfor vidjerne kommer skogene.
Amtets skogdannende træer er: birken, furuen og granen.
Af de skogdannende træer gaar en varietet af høifj eldsbirken
(betida odorata ß alpigena) længst op paa fjeldet.
Birkegrændsen sænker sig som nævnt mod kysten, og
høi-fjeldsbirken træffes paa nogle steder, som i Bjugn, sammen med
furu og asp ved havet.
I birkebeltet vokser ogsaa rogn (sorbas aucuparia) og hæg
(prunus padus), graaor (aluns incana) og asp (populas tremula),
hvilke er almindelige træer i amtet baade i lavlandet og paa
fjeldsiderne, ofre helt op til birkegrændsen.
Under det niveau, hvor birken er eneste skogdannende træ,
kommer barskogene med furu og gran, hvis udbredelse er omtalt
under skogene.
Især i de tætte barskoge er vegetationen ofte ensformot,
mest lyng af tyttebær, blaabær, krækling samt lav- og mosarter.
Men i skoglierne er der meget afvekslende vegetation.
Græsset er her oftest frodigt, og mange, tildels meget statelige planter
trives her, som
tyrhjelm eller stormhat (aconitum septentrionale),
turt (mulgedium alp in am), ogsaa kaldet bjørneturt,
hvid soleie (ranunculus aconitifolius),
gjeitrams (epilobium angustifolium),
sløke (angelica silvestris),
kvanne (angelica Arckanyelica), den røde
pragtstjerne (melandrium silvestre), den pragtfulde
Sondre Trondhjems amt.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
