Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
SØNDRE TBONDHJEMT AMT.
storklokke (campanula latifolia), samt en bregne
ormetelg (polystichum Filix mas), alle høie planter med ly for
mindre, som
hare f od, kattefod (gnaphalium norvegicum), den brunlige
prunelle (prunella vulgaris) og
marinøglen (botrycliium lunaria).
Endelig kan nævnes den meget sjeldne plante, as ter sibiricus,
med violette, stjerneformede blomster. Dens eneste voksested i
Norge er Røros herred.
Sit hjem i skoglierne har ogsaa et par violer, flere smaa
bregnearter, og endelig kvitsymra, hvidveisen, (anemone
nemorosa) og blaaveisen (anemone hepatica). Den sidste er ikke
almindelig i amtet, men vokser hist og her, saaledes ved Trondhjem.
Kysten er i det hele fattig paa skog. Amtets skogdannende
træer vokser her ofte mere spredt, og mangesteder mangler træer
næsten helt, saa øer og halvøer ligger ganske nøgne eller kun
bevokset med lyng, f. eks. røslyng og poselyng (eriea tetralix);
røslyngen blir ved kysten meget høiere end inde i landet, paa
Hitteren blir den indtil 60 em. høi.
I urer, som vender mod syd, er der her i amtet som andre
steder en rig og vekslende flora, og lier trives flere indlandsplanter
bedst. Under de bratte fjeldsider er der ofte urer, der
natur-ligen dræneres og holdes tørre, idet vandet gaar igjennem dem,
og her steger solen om sommeren .saa stærkt, at voksestederne
mellem stenene kan opfattes som naturlige drivhuse. Her i urerne,
særlig i det øverste finere grus, vokser de planter, der trænger stærk
varme, saaledes de løvtræer, som betegnende er kaldt kuldskjære,
sammen med planter, som vi betegner som de boreale.
Urernes flora er noksaa ensartet over hele landet og synes
at være mere afhængig af varmen end af undergrunden ; saaledes
har Stadsbygdens gneisurer i det hele samme slags flora som urer af
andre bergarter. Disse boreale planter er kontinentale og trives
ikke i nærheden af havet, hvor urerne er fattige i sammenligning
med indlandets urer.
Omkring Trondhjemsfjorden findes mange urer med sjeldne
boreale planter, saaledes har Stadsbygdens urer en hel del boreale
planter, som ellers er sjeldne nordenfjelds.
Af kuldskjære løvtræer vokser i amtets urer:
alm (ulmus montana),
hassel (corylus auellana), den sølvglinsende
asal (sorbus aria),
ask (fraxinus excelsior),
mispel (cot on east er vulgaris), den sidste neppe i urerne ved kysten,
vil da]i al ’pyrus malus) forekommer ved Stenberget i Trondhjems
bymark.
Disse træer danner ikke skog i uren, i det høieste krat; de
pleier at staa spredt. Imellem dem er der da buske af
roser (rosa canina o. a.) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
