- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
132

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

132

SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

taget afdage de fleste høns der. Fjeld ræven (cam’s lagopus) følger
lemænene paa deres vandringer ofte helt ned i dalene.

Af andre dyr forekommer grævlingen (meles laxus), saaledes
i Støren og Børsen, omkring Trondhjems by og i Orkedalen.

Hist og her, saaledes i Selbu og Tydalen, forekommer ogsaa
skogmaaren {mustela martes).

Røskatten (mustela enninea) er almindelig i stenurer, dog
hyppigst paa høifjeldet, hvor dens slægtning snemusen (mustela
nivalis) ogsaa forekommer. De nærer sig begge fornemmelig af
lemæn, musarter og fugleunger.

I størst mængde ved kysten, men ogsaa ved elvene inde i
landet, endog saa høit som til bartræernes grænd se, forekommer
oteren (lutra vulgaris), der efterstræbes paa grund af sit værdifulde
skind. I Frøien herred skydes i enkelte aar op til 70 stykker
oter. Den forekommer i Selbusjøen.

Af større madnyttigt vildt findes de tre drøvtyggere af
hjortenes familie: hjort, elg og ren.

Hjorten (rervus elaphus) forekommer i mængde paa Hitteren,
og intet sted i Norge er saa rigt paa hjort som Hitteren.

Allerede P. Claussøn siger i 1032, at den findes paa Hitteren,
og at den der tidligere har været meget talrigere, end den nu er.
Efter et i 1868 gjort overslag antoges der at være ikke langt fra
.1000 stykker; i 1875 overgik antallet maaske neppe 1—500, idet
et ikke ubetydeligt antal i de sidste ulvefrie aar søgte over til
fastlandet. I kolde vintre omkommer mange af sult og kulde.
Adskillige af de aarlig fældede individer skydes udenfor jagttiden som
skadedyr i indmarken.

I mindre mængder forekommer den paa de nærliggende øer
i Romsdals amt, saasom Tustern, Stabben, Ertvaagø, Fredø,
hvorimod den ikke regelmæssig har tilhold paa Smølen, der er ganske
blottet for skog.

Paa det tilgrændsende fastland af Romsdalen og søndre
Trondhjems amter viser den sig i ringe mængder i Orkedalen,
Surendalen og paa flere punkter af Hevne, men synes her neppe at have
fast tilhold i længere tidsrum ad gangen. Dog har den i
Orkedalen i de senere aar tiltaget i antal, og den viser sig nu jevnlig
i smaa flokke i enkelte af dette distrikts skogbevoksede dalfører
(saasom i Grytdalen).

Om sommeren er der udmærket havn for hjorten paa Hitteren
baade paa myrerne og i skogen under furutræerne, hvor bunden
mangesteds er bevokset med græs, især hvor skogen er i god
bestand.

Hannen gaar om sommeren alene for sig selv; det, siges, at
flere af de store kronhjorte opholder sig paa fjeldene i Hevne paa
fastlandet. Her feder de sig til høsten. Naar brunsten begynder
i slutningen af september eller i begyndelsen af oktober, svømmer
disse fastlandshjorte over leden til Hitteren. Brunsttiden varer en
maaneds tid. Hjorten spiser da saare lidet, don brøler for at lokke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-1/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free