Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG .JAGT.
133
og samle kollerne. Ved enden af parringstiden er hjorten
skindmager og aldeles uspiselig.
Paa Hitteren findes ikke jerv eller gaupe og, som berørt,
neppe nok ræv; den skydes vistnok paa enkelte øer nær Hitteren,
men den har endnu ikke naaet over; derimod har hjorten en farlig
fiende i ørnen, der angriber de nyfødte kalve.
Elgen (cervus akes) er jevnt udbredt i amtet, særlig i de
store skoge i de østlige herreder i Selbu, Tydalen og Guldalen,
ogsaa paa Fosenhalvøen. Den har i det hele været i tiltagende i
de senere aar; i Selbu skydes der saaledes nu 35—45 stykker
aarlig; f’or 25 — 30 aar siden fandtes næsten ikke elg i herredet.
I Røros herred skydes elg aarlig ved Haasjøen, og gamle
elggrave viser, at elgen tidligere har havt større udbredelse, hvor
landet er bart, et bevis for, at skogene har strakt sig videre, end
nu er tilfældet.
Vil dren en (rangifer tarandus) er sparsomt tilstede paa amtets
sydlige fjelde og ansees for at være i aftagende. I de senere aar
er den iagttaget i amtets sydligste del, syd for Troldheimen mod
Sundalsfjeldene.
Tamren forekommer, som før omtalt, især i de østlige dele af
amtet, Røros og Selbu og i dele af Fosen. Hvor der holdes
tamren, mangler vildrenen ganske.
Jerv og ulv ledsager gjerne renen.
Der fældes aarlig i amtet i de senere aar
at hjort ca. 70 stykker
„ eig „ 100 *„
„ vildren „ 20 „
Næsten alle hjortene er fældet paa Hitteren, vildrenen i Opdal,
og af elgen det største antal i Selbu.
Bæveren (castor fiber) kjendes nu ikke længer i amtet.
Horbys anfører i et arbeide fra omkring 1860, at bæveren opholdt sig
ved Essand og Nea indtil for 20—30 aar siden, da de sidste
udryddedes af en svensk lap. I sandmælene ved Nea var levningerne
af deres opholdssteder endnu længe derefter synlige, og først i
1850, da vaar- og sommerflom indtraf næsten samtidig, formaaede
Nea at udslette de sidste spor efter dem.
Haren (lepus borealis) optræder paa flere steder i mængde,
saaledes er Røros og Selbu herreder temmelig rige paa harer, der
dels skydes, dels tages i snarer; i Selbu fældes aarlig ca. 100
harer foruden dem, som fanges i snarer. Ogsaa i Guldalen,
Orkedalen og i Hevne er der gode harejagter. Derimod er der ikke
hare paa nogen af de større øer. Af Trondhjems jæger- og
fiskeriforening er der gjort forsøg paa at besætte nogle øer som Hitteren
og Frøien, men der er ikke blevet nogen fast bestand endnu.
I høifjeldet optræder i størst mængde lemænene (lemmas
nor-vegkus). De er i almindelighed jevnt udbredt tilfjelds; enkelte
aar formerer de sig meget stærkt og foretager om høsten
vandringer ned i dalene, hvor de of’te anretter skade paa engene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
