Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
SØNDRE TRONDHJEMS AMT.
Naar de har overvintret i dalene, fortsætter de om vaaren
sine vandringer og standser ikke undtagen for hindringer, som de
ikke kan overvinde, f. eks. sjøer; ofte ender vandringen først vel
havet, og her drukner de i tusenvis under forsøg paa at sætte
over fjorde og bugter.
I de lavestliggende skoge og i dalbunden træffes to arter
flag-germus, nemlig den langørede flaggerms (pkcotus auritus), der
neppe gaar længer nord end til Trondhjemsfjorden, og den
nordiske flaggermus (tesperugo borealis), som er almindeligere.
Ekornet (sciurus vulgaris) er hyppigt i lavlandets naale- og
løvskoge og træffes ogsaa i de høiereliggende skoge.
Von den (hypuclaeus amphibius) er udbredt fra de lavestliggende
egne i amtet lige op paa sætervoldene; enkelte aar optræder den
i mængde paa større strækninger og gjør da megen skade paa
græsrødderne.
Af sæler forekommer paa kysten fjordsælen (plioca vitalina),
ogsaa hyppig i Trondhjemsfjorden, storkobben (phoca barbata), hvis
fornemste yngleplads er Froøerne. Paa disse øer var sælfangsten
tidligere af større betydning end nu, og man skjød ogsaa storkobbe
„ærtner" optil 15 voger eller 209 kg. i vægt.
Graasæl (halichoerus grypus) er iagttaget flere gange paa
Froøerne.
Af hvalerne træffes marsvinet eller nisen (phocæna communis)
almindelig i Trondhjemsfjorden. Der fældes aarlig en del niser
i amtet.
Springeren (delphinus delphis) og hvidskjævingen (delpliinns
leucQpleurus) holder mest til udenfor kysten.
Vagnhunden (grampus arra) og staurvagnen (grampus
gladiator) forfølger andre hvaler.
Sildehvalen (balaenoptera musculus) kommer ofte med silden
eller torsken, naar de søger ind mod land for at gyde.
Fuglene. Af den tidligere meddelte rovdyrstatistik sees, at
ørn, bergugler og hønsehøge er hyppige i amtet. Af ørn
forekommer baade landørnen og hav- eller fiskeørnen, om end antallet
af fældede eksemplarer i virkeligheden ikke paa langt nær er
saa stort, som de officielle tal angiver. Det sees, at der fra 1850
—00 er angivet hele 3498 fældede ørne, men den allerstørste del
af disse har slet ikke været ørne, men andre forholdsvis
uskadelige rovfugle, med hvilke den er bleven forvekslet.
Af det madnyttige fuglevildt i amtet er rypen uden
sammenligning det vigtigste.
Liryyen (lagopus sulalpina) træffes paa alle amtets fjelde og
derhos i kystegnene paa de lyngbevoksede øer.
Fjeldrypen (lagopusalpina) derimod er bundet til fjeldvidderne
ovenfor trægrændsen. Kun om vinteren træffes den i birkeregionen,
hvor den søger sin føde, særlig i birkeknopper.
I Selbu, især i Tydalen, fanges en hel del ryper. Unge mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
