Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
SØNDRE TRONDHJEMS AMT.
beliggenhed lige ved fjorden og sine letvindte
kommunikationsmidler saavel med hovedstaden som med Sverige maaske have en stor
fremtid som fiskeproducerende by.
Fjorden danner paa en maade et skille mellem 2 zoologiske
provinser af vort kysthav, idet faunaen nordenfor fjorden har
mere høinordisk karakter end søndenfor samme. Fjorden staar i
forbindelse med begge havstrøg; med den vestlandske provins
gjennem Trondhjemsleden, med den nordenfor liggende provins
gjennem Frohavet.
Fjordens fauna er rig og varieret. Den invertebrate fauna
staar i den nøieste forbindelse med fiskefaunaen og betinger
egentlig i sidste instans denne.
Af interesse er det, at visse sjødyr, som ellers hører til de
største sjeldenheder ved vore kyster, forekommer paa sine steder
i fjorden i store mængder, ja enkelte er hidtil kun iagttaget i
denne tjord.
Den ved Lofoten fundne mærkelige sjølilje, rhizoarinus
lofot-ensis, som i sin tid vakte saa stor opsigt i den videnskabelige
verden, forekommer saaledes i Trondhjemsfjorden.
Hyppig forekommer de saakaldte „sjøtræer" (paragorgia
ar-borea, prinevoa lepadifera og murieea placomus) samt dybsjøkoraller
(loplielia proliphera og amphelia ramea). Udenfor Kødbjerget er
der store undersjøiske egne, tæt bevoksede med den smukke
por-cellænskoral (loplielia prolifera), og hele skoge af de
kjæmpemæs-sige egentlige sjøtræer (paragorgia arborea) findes paa flere steder,
fortrinsvis langs det nordvestre land, i den her fra dybet bråt
opstigende bakke. Selv i Skarnsundet og ind i Beitstadfjorden
findes sjøtræer i frodig udvikling, og de gaar her betydelig høiere
op end sædvanligt, nemlig lige t.il omkring 50 favne, medens de
ellers i regelen ikke træffes ovenfor 100-favnes-linien. Det er
almindelig kjendt blandt fiskerne, at hvor „sjøved" forekommer,
der er ogsaa fisk, og skjønt det ofte er forbunden med adskilligt
besvær at benytte fiskeredskaber paa disse pladse, da de let bærer
fast i sjøtræerne, er man dog sikker paa, at her er storfisk at faa
til enhver tid af aaret. Grunden igjen til, at fisken gjerne holder
sig i nærheden af sjøtræerne, er den store mængde af alskens
lavere sjødyr, som her altid forefindes, og hvoraf en stor del
afgiver en ypperlig næring for fiskene. Ogsaa paa den østre side
af fjorden, hvor bunden skraaner mere jevnt op mod landet, findes
paa sine steder et vel udviklet dyreliv, skjønt af en noget anden
karakter end paa den modsatte side. Ved stærkt indgaaende strøm,
foranlediget ved uroligt veir i det udenfor liggende hav, føres ofte
store masser af forskjellige pelagiske smaadyr ind i fjorden,
navnlig den saakaldte „rødaat" (ralanas), og er denne aate først
kommet indenfor Rødbjergodden i det store indre bassin af fjorden,
har den vanskeligt for at komme sig ud igjen og holder sig derfor
gjerne i fjorden i længere tid, afgivende overflødig næring for visse
fiskearter, navnlig sild.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
