Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1’rSKE OG FISKERIER.
157
Fjordens fiskefauna er en meget lang liste, om alle forekom
mende fiskearter medtages. De sædvanlige madnyttige fiskesorter
«r saagodtsom alle repræsenteret i fjorden, tildels i betydelig
mængde og af fortrinlig kvalitet. Enkelte arter er mere sporadisk
forekommende, saasom brisling, makrel og horngjæl. Paa den
anden side er her mængder af visse fiskesorter, der i regelen
kun fiskes i den ydre skjærgaard og paa havbankerne, saasom
storsei, brosme, stor lange, uer, kveite og byrkelange. Endelig
er enkelte fiskearter, som dog ikke henhører til de egentlig
mad-nyttige fiske, hidtil alene observerede i denne fjord, saaledes en
egen art rokke af betydelig størrelse (raja nidrosien.sk). Flerheden
af disse fiskearter tilhører aabenbart lokale stammer, der hele aaret
opholder sig i fjorden og forplanter sig her. Dette synes endog
at være tilfældet med arter, der ellers i regelen optræder som ægte
vandrefiske, saasom sild og torsk. Ogsaa laksen gaar regelmæssigt
ind i fjorden og mere eller mindre langt op i de større elve,
ligeledes sjøørret, hvoraf en ikke ringe del fiskes med smaavad om
sommeren. Aal er ogsaa almindelig overalt, hvor bunden egner sig
for denne fisk. Paa de store dyb i fjorden er der store mængder
af haakjærring og anden ufisk, saasom flere sorter rokker, guldhaa
og svarthaa, den sidste i ganske enorme masser. I det hele synes
fjorden at frembyde ganske ualmindelig gunstige betingelser for
udvikling og trivsel af al slags fisk. Der er, som anført, en stor
rigdom paa forskjellige lavere sjødyr, hvoraf en stor del tjener til
næring for fisk. og bundforholdene ei’ af en saadan beskaffenhed,
at fjorden egner sig til ophold baade for større dybvandsfiske og
f’or grundfisk. Det er navnlig den fra dybet bråt opstigende bakke
langs den nordvestre side af fjorden, med sine skoge af sjøtræer
og store svampe, der fortrinlig egner sig til ophold for de større
fiskesorter, medens de mere langgrunde strækninger paa østsiden
afgiver gode pladse for mindre fisk, smaatorsk, hyse. hvitting,
flyndre og anden grundfisk.
Forsøg med udsætning af liner vil paa forholdsvis dybt vand
give godt udbytte.
Saa langt ind som ved Vennes i Skarnsundet fik G. 0. Sars
paa almindelig torskeline paa 300 — 400 angler i knapt et
bøsseskuds afstand fra handelsstedet paaskraa af bakken følgende tisk:
23de august 1890. 20de august 1890.
19 brosmer 29 brosmer
5 langer 2 langer
2 torsk 1 byrkelange
2 hyser 13 hyser
2 guldhaa 2 torsk
9 svarthaa 4 guldhaa
2 haakjærringer 4 svarthaa
1 pigrokke
41 fisk ialt. 5G fisk ialt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
