Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1’rSKE OG FISKERIER.
159
saadan sild. som i længere tid har opholdt sig i denne del af
fjorden. En anden del af silden er senere kommet ind fra det
søndenfor liggende fjordbassin og har endnu ikke antaget karakteren af
høstlegende. Sildens gydning i Trondhjemsfjorden synes saaledes
at falde paa meget forskjellige tider af aaret; der er med andre
ord alle overgange mellem vaarlegende og høstlegende sild. Denne
forskjel i gydetiden beror utvivlsomt paa, hvilke steder silden har
valgt til sit standkvarter.
Seifiske foregaar paa sine steder om sommeren med ret godt
udbytte, saavel i den ydre som indre del af fjorden. Kveite fiskes
til sine tider paa forskjellige steder i fjorden, selv i dennes indre
del ved Levanger, hvor denne fisk i regelen tages paa forholdsvis
ganske grundt vand. Et meget indbringende flyndrefisken foregaar
ved Strømmen i Inderøen og i Borgenfjorden; den herfra komne
flyndre er bekjendt for sin udmærkede kvalitet og betydelige
størrelse. Uerfiskeri drives ogsaa af og til om sommeren, saavel i den
ydre som indre del af fjorden, navnlig under det nordvestre land,
hvor flere gode uerstøer forefindes. Den saakaldte byrkelange, en
ved vore kyster i regelen meget sjeldent forekommende tisk,
fanges i temmelig betydelig mængde paa et par steder i nærheden
af Trondhjem og skattes af flere høiere end den almindelige lange.
Den forekommer, ligesom ueren, kun paa stort dyb, 100—150
favne. I regelen fiskes dog om sommeren kun paa grundere vand
med smaaline og dybsagn, medens det egentlige dybvandsfiske
hovedsageligt er indskrænket til vinteren og vaaren.
Et eget slags fiskeri, som for en del aar siden dreves med
ret godt udbytte, navnlig i den indre del af fjorden op mod
Inder-øen. er fangst af haakjærring. Det var at ønske, at dette fiskeri
igjen vilde blive optaget. Der er nemlig overflod af haakjærring
i fjorden, og denne glubske hai er et stort skadedyr for de
mad-nyttige fiske. De daarlige tranpriser i de senere aar er væsentlig
grunden til, at dette fiskeri nu paa det nærmeste er ophørt. Af
samme grund har man nu ogsaa for det meste sluttet med fiskeri
efter svarthaa. hvoraf store mængder tidligere fangedes paa
dybs-line i Trondhjems umiddelbare nærhed. Denne lille haiart fiskes,
ligesom haakjærringen, udelukkende for sin fine og fede levers
skyld.
Noget egentligt hummer- eller østersfiskeri foregaar ikke i
fjorden, ialfald ikke i dennes indre del.
Af indelukkede bassiner, tjenlige til opdrætning af fisk,
nævner G. 0. Sars Botn.
Botn i Rissen gjør ved første øiekast fuldstændig indtrykket
af et ferskvand; sjøen gaar ved høivande imidlertid ind i bassinet,
og vandet her er fuldstændig ligesaa salt som i fjorden udenfor.
Bassinet er af aflang form, med længderetning i sv. og nø., eller
omtrent parallel rried den udenfor liggende Langsæterbugt.
Længden er 5 kilometer, bredden omkring 1 kilometer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
