Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
SØNDRE TRONDHJEMS AMT.
I Trondhjemsfjorden er torske- og sildefiskerierne de vigtigste.
Torskefiskeriet drives for det meste om vinteren, fra jul af og
udover vaaren, navnlig langs det nordvestre land. Det fiskeredskab,
som sædvanligvis benyttes, er garn, som sættes paa den øvre eg,
50—80 favne. Man faar her stor vintertorsk eller tkrei. Den
eida paa opsig for at gyde og har som lofottorsken stor rogn og
melke. Inde i den fra Beitstad fjorden mod sv. indskjærende smale
arm, Yærrasundet i nordre Trondhjems amt, drives omtrent paa
samme tid et aarvist og meget indbringende skreifiske, der
foregaar udelukkende paa isen med line og dyb;;agn. Udbyttet er
ganske betydeligt. Den i Yærrasundet og den langs det nordvestre
land fiskede vintertorsk tilhører en egen fjordstamme, der om
sommeren kun holder sig mere spredt og paa dybere vand. Denne
fjordtorsk kan fuldkommen maale sig med lofottorsken i størrelse
og kvalitet.
Smaatorsk tiskes hele aaret rundt paa grundere vand sammen
med anden grundfisk til husbrug.
Sildefiskeriet drives hovedsageligt om sommeren inde i
fjordarme som Gulosen, hvor silden sædvanlig stænges med not, dels
langs det nordvestre land, hvor væsentlig kun garn, dels
fast-staaende, dels drivgarn, benyttes paa grund af de for notestæng
mindre gunstige bundforhold. Paa denne tid er silden i regelen
fortrinlig fed sommersild med stor ister; dens forekomst er
væsentlig betinget af tilstedeværelsen af aate. I de senere aar har
derhos ogsaa foregaaet et indbringende sildefiskeri i Beitstadfjorden
udover høsten til omkring juletider. Denne sild er saakaldt
indmadsild med rogn og melke.
Gydningen synes snart at foregaa før jul, snart i marts, som
tilfældet er med vaarsilden. Maaske har der for en del aar siden
skeet et større indsig af sommersild fra havet ind i fjorden, hvoraf
en stor del er bleven staaende i fjordens indre del, hvor den har
fundet alle betingelser for sit livsophold, og har saaledes antaget
karakteren af en lokal fjordstamme. Gydningen er i de første aar
skeet omtrent ti) sædvanlig tid. Men da generationsorganernes
udvikling er afhængig af de fysiske og biologiske forhold, hvorunder
silden lever, har der ganske naturlig indtraadt en forandring i
gydetiden, saa at den oprindelig vaarlegende sild lidt ef’ter lidt er
blevet en høstlegende.
Den i Beitstaden i januar fangede sild er hverken i størrelse
eller i udseende forskjellig fra den i august fangede sild. Den
største havde i 1891 en længde af 26 cm., den mindste af 22 cm.;
gjennemsnitsstørrelsen altsaa omkring 24 cm. Derimod var der i
generationsorganerne en meget tydeligt udpræget forskjel, idet disses
udvikling, ganske imod hvad man skulde have ventet, paa langt
nær var saa fremskreden som den tidligere undersøgte sildeprøve.
Den her omhandlede sild maa i virkeligheden nærmest kaldes
istersild, ikke indmadsild. En del af Beitstadfjordsilden har allerede
iværksat sin gydning om høsten, og dette har antagelig været udelukkende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
