Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKE OG FISKERIER. Kil
hjem, da den ansees for særlig god. Fisket foregaar mest med
garn, dog lystres der ogsaa adskillig.
I Buviken er der ørret i Vi g du og Aanøienvatv.
Vandene i Melhus har god ørret og tildels rør.
I Horg, Flaa og Støren betegnes indsjøerne, særlig Haaenvatn
og Samsjo, som fiskerige, og foruden laksen, som før er omtalt,
fiskes ogsaa ørret i Gula.
I Hulsjøvatn i Soknedalen er der fortrinlig ørret, og ellers
er der i Soknedalen ørret i de fleste vande og tjern, hvor den kan
komme op, eller hvortil den er transporteret.
I elvene fiskes den kun leilighedsvis om sommeren til eget
behov, om høsten lystres der til vinterforbrug. Elvene i
Soknedalen maa forøvrigt siges at være fiskefattige.
Elvene i Budalen er ogsaa fattige paa fisk, medens vandene
har meget ørret.
I Singsaas og Holtaalen er der ørret i elvene og vandene, og
i Holtaalen angives tillige har. sik og abor. Den fiskerige Samsjo
støder op til Singsaas.
I Aalen fiskes om høsten, saaledes i Forelsjøen; udbyttet er
ikke stort, thi fisken er liden, men den er god. I elvene i Aalen
er der noget ørret, men ikke meget.
I Fæmundsjøen fiskes ørret, har og sik. Sjøerne i Røros er
tildels fiskerige; foruden ørret er der rør, sik, har og abor. I
Fæmundsjøen og Haaelven er der gjedde. Den meste fisk
forbruges inden herredet; tidligere byttedes en del fisk mod mel
fra Guldalen og Hedemarken. Nu afhændes en del ørret og noget
sik og har paa Røros, hvorfra den forsendes med jernbanen mest
til Kristiania: det øvrige fortæres inden herredet, dels fersk, dels
raket.
Som fiskerigere kan disse sjøer betegnes: Fæmundsjoen,
Langensjoen (ørret og har), Rogensjø, Feragensjo og Røragen (sik).
Mindre fiskerige er Haasjoen og Rambergsjoen.
Fisket foregaar væsentligst om høsten.
I Orkedalens fogderi er Hostovatn i Orkedalens herred
særlig rigt paa ørret, og derhos er der rør.
I Aalvatn er kun gjedde og aal.
I Meldalen er Ringevatn et godt fiskevand for ørret.
Vandene i Rennebu er gjennemgaaende rige paa ørret, særlig
kjendt er Dovatn, medens Slettetjern næsten ikke har fisk.
I Orkla er der ogsaa ørret og ligesaa i de øvrige elve, af
hvilke Stavella særlig nævnes som fiskerig.
I Opdal er der i indsjøerne foruden ørret ogsaa rør, sik,
har og abbor.
Elgsjoen, Orkelsjøen, Gjevilvatn. Skarvatn, Aangaardsvatn,
Dals-vatn og Storvatn kan nævnes som gode fiskevande.
Fiskeboder findes opført ved flere vande, saaledes ved
Kvit-tjernene og Marsjøen.
Ogsaa i flere af elvene er der adskillig ørret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
