Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
SØNDRE TRONDHJEMS AMT.
I Hevne og Agdenes er der meget ørret i de fleste vande;
der er ogsaa røie i de større vande.
Fisket af ørret i elvene i Hevne er uden betydning.
I Storvatn og Litlevatn i Agdenes er desuden aal.
I de paa øer liggende herreder, Hitteren, Filian og Frøien,
er der ørret, saaledes i Frøien i Hammervatn (13 m. o. h.),
Langvatn, Kirkevatn og Ervikvatn (10 m. o. h.), og rimeligvis i alle
større vande.
Ferskvandsfisket spiller dog ingen rolle, og ørreten her er
ikke saa god som fjeldørreten, idet den er blødere.
I Rissen er der røie (rør) i mængde i Øiangsvatn; i dette
vand er ogsaa ørretfisket af betydning for de omliggende gaarde,
som om høsten fisker meget med garn til saltning for vinterbrug;
noget sælges ogsaa til Trondhjem.
Flere sjøer i Bjugn, som Barsetvatn og Fisdalsvatn er rige
paa ørret, men i mange vande er der gjedde.
I nogle vande i Aafjorden, som Rortjernene, er der alene røie.
Som udmærkede betegnes disse fiskevand i Aafjorden:
Hara-vatn, Gjermundvatn, Skjeriratn, Lysvatn, Teksdalsvatn og Barsetvatn.
Om høsten drives der i nogle vande garnfiske.
Ogsaa i Aafjorden er der gjedde i nogle indsjøer.
I de nordlige herreder. Stoksund, Roan og Osen, er der ørret
og tildels rør i vandene.
Som de fiskerigeste nævnes Elgsjovatn, I lowat n og Ostvatn.
I Kongsvatn angives ikke at være fisk.
Der siges, at fiskemængden i de nævnte vande, ved hvilke
finnerne har sit stadige tilhold, som t. eks. Østvatn, hurtig aftager
paa grund af overdreven anvendelse af not og garn.
Ferskvandsfiskerierne spiller forøvrigt ikke nogen økonomisk
rolle her.
Om udbredelsen af ferskvandsfiskene i amtet kan efter dette
siges, at gjedde forekommer i Jonsvatn, i Fæmundsjøen, Haaelven
og i nogle vande i Bjugn og Aafjorden, uden at den kan sees at
være almindelig udbredt.
Aal angives i Aalvatn i Orkedalen og fra Storvatn og
Litlevatn i Agdenes.
Lake angives fra Selbusjø, Hersjø i Selbu og Aalvatn i
Orkedalen.
Abor fra Holtaalen og Opdal.
Sik fra Fæmundsjøen, Holtaalen og Opdal, og endelig har
fra de nævnte tre steder.
Harrens udbredelse er i det hele interessant. Den optræder
i det sydlige Norge i Glommen, Laagen og dens bielve, og det er
vistnok kun i de dele af søndre Trondhjems amt, som har afløb til
Glommenvasdraget, at harren optræder. Til Romsdalen, til Rauma
og Istra, som er de eneste elve, hvori harren forekommer paa
Vestlandet, har den fundet veien fra Laagens vasdrag gjennem
Lesjeverksvatn, som har afløb til to sider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
