- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
181

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKXIXG.

181

finsk nationalitet bevislig har fundet sted (Tryssil), og i typisk
henseende er det karakteristisk og paafaldende, hvormange
skraat-liggende øine (mongolens typus) man finder specielt hos kvinderne,
der altid bevarer racepræget stærkest og længst, og ligesaa er det
paafaldende, hvor tidlig kvinderne i Selbu ligesom finnekvinderne
ældes.

Befolkningens aandelige typus bærer (efter doktor Tybring)
ogsaa præget af en saadan blanding.

Den ringe renlighedssans i Selbu tyder vel ogsaa paa, at her
er tilblandet et lavtstaaende kvindeligt element. Selv vil
befolkningen ikke vide noget af en saadan indblanding og betragter det
som noget, der er opfundet for at nedsætte bygden.

Den mærkeligste modsætning til selbyggen danner anneksets
befolkning, tydølerne, der staar høit i renlighed, skjønt bygden
har været vel saameget afstængt fra udenverdenen som Selbu.

Tydølen minder i høi grad om søndenfjeldsk befolkning, og
traditionen vil vide, at de er indvandrede over Stuedal fra
Aursunden.

I kranologisk henseende adskiller ogsaa Selbu sig fra
Tydalen, idet Selbu har 42.9 % brachycefaler og Tydalen 30.4 %.

Der er, som tidligere omtalt, 104 finner hjemmehørende i
amtet, mest i Røros, Aalen, Meldalen og tilstødende herreder, samt
i Bjørnør og Aafjorden.

Efter maalingerne af soldaternes høide er den gjennemsnitlige
legemshøide hos de batailloner, der rekruteres fra søndre
Trondhjems amt, større end den gjennemsnitlige høide i landet. I de
senere aar angiver statistiken legemshøiden hos Nordmørs,
Trondhjems og Indherreds bataillon 10—20 mm. større end den
gjennemsnitlige i landet.

Hvis man gjennemgaar soldaterhøiderne fra 1884 til 1896,
saa viser det sig, at der er bygder, hvor legemshøiden til
stadighed eller næsten til stadighed gjennemsnitlig er over 1700 mm.,
medens der er andre, hvor den næsten lige saa stadig ikke naar
op over 1700 mm. Saaledes er legemshøiden i Byneset, hvor
amtet synes at have sine længste folk, i de sidste 13 aar
gjennemsnitlig 1740 mm., medens den i Trondhjems by er knapt 1690
mm. Imellem byen og Byneset er saaledes en forskjel i
gjennem-snitshøide af hele 50 mm.

Høie er folk ogsaa i Klæbu og Buviken, mellem 1720 og
1730 mm.; i Fosen er gjennemsnitlig høiden mellem 1710 og 1720,
i Hevne op til 1723 mm.

I de store dalfører, Gulas, Orklas og Neas, er legemshøiden
i regelen omkring 1700 mm., lidt over og lidt under, men i Røros
herred er høiden mindre, som i Trondhjem, lidt under 1690 mm.,
og i Selbu (med Tydalen) falder legemshøiden lidt under den
normale.

Over kvindernes høider foreligger der ingen maalinger; i
herrederne Byneset og Klæbu, hvor mændenes gjennemsnitshøide

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-1/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free