Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
SØNTJEK TRONDHJEMS AMT.
er stor, synes der ogsaa at være forholdsvis svære og røslige
kvindfolk.
Sproget. Sproget i søndre Trondhjems amt hører til den
hovedrække, som Aasen benævner den nordenfjeldske.
Som mærke for denne sprogrække kan angives den særegne
udtale af nn og II med en stilling af tungen som for lyden j, saa
at de blir et slags ganebogstaver. Man har forsøgt at udtrykke
denne lyd ved at skrive f. eks. „alle" enten som „aille" eller
„alje"; men ingen af delene er betegnende, da j hverken høres
foran eller efter 1, men ganske sammensmeltet med dette.
Lydene II og si falder sammen i en særegen lyd, som ligner
Itl, Itj eller isch, men som ellers ikke kan betegnes ved sædvanlige
bogstaver.
L udtales med den eiendommelige lyd, som man kalder det
tykke l, idet tungen trækkes mere tilbage og bøies mere opad;
f’. eks. dal, fæ/, haiv, ka?v. Ved denne eiendomlighed bestemmes
sproget som hørende til den østlige gruppe.
Verberne i infinitiv ender baade paa e, a og aa, hvis da
endelsen ikke helt udelades.
Eiendommelig blir mundarten ved den hyppige forkortning af
ord, idet endelser og det mellemkommende e ofte falder bort, saa
at infinitiverne faar lighed med de engelske, som spring’ for springe.
Af endelser kan mærkes aug for ug, f. eks. vetaug for vitug,
og aalt for utt, f. eks. steinaatt for steinutt.
Paa mange steder har de bevaret særskilte former for de tre
kjøn f. eks. ein fot, ei elv, eit tre.
Indenfor amtet kan adskilles to mundarter, den vestlige eller
fosensk og den østlige eller Orkedalens og Guldalens maal’, til
denne sidste mundart hører ogsaa sproget i Nidelvens dalføre og i
Opdal.
I Røros præstegjæld er sproget blandet og afviger fra de
omliggende dialekter; det har mere tilfælles med Østerdalens sprog
end de trondhjemske dialekter.
Som eiendommeligheder ved den ytre-trondhjemske sproggren,
hvortil den fosenske hører, kan mærkes: Stærke hunkjønsord (det
vil sige hunkjønsord, som ender paa en konsosant f’. eks. skaal)
og svage hunkjønsord (det vil sige ord, som ender paa en vokal
f’. eks. visai bøies forskjellig i flertal, men ikke altid i enkelttal,
saaledes :
enkelttal:
nominativ ubestemt: skaal, vis’,
nominativ bestemt: skaala, visa eller visaa,
dativ: skaalen, visaan eller visen.
Flertal:
nominativ ubestemt: skaale, visa eller visaa eller viso,
nominativ bestemt: skaalinn, visann eller visaan eller visen,
dativ: skaalaa, visaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
