Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
17iJ
I den specielle fosenske mundart har de svage hunkjønsord
i flertal a, altsaa visa, i den bestemte form vis ann; dativ synes
at mangle.
I denne mundart findes der nogle hankjønsord, som ender
paa a, som haga, stega (have, stige) og der er nogle hunkjønsord
som ender paa u, som furu, svolu (furu, svale).
Endelsen li bruges for leg, saaledes varli for varleg.
Som eiendommeligheder ved maalet i Orkedalen og Guldalen
kan anføres :
Det svage femininum har i dativ un (unn), visa heder saaledes
i dativ visun; i flertal o, altsaa viso, i bestemt form unn (un),
altsaa visunn.
Det svage maskulinum har i dativ almindeligst a, saaledes
laave i dativ laava; paa et sted am, saaledes paa laavam.
Intetkjønsord har i det bestemte flertal a, saaledes af hus husa.
Dativ har i flertal om, saaledes i busom.
Hvad vi kalder tiljevning i vokalerne finder sted, idet o e i
gaar over til u i femininer, saaledes svulu for svola, lugu for lega,
vuku for vika.
Ligeledes gaar a, e, i over til aa i maskuliner og infinitiver,
saaledes haagaa for hage, taalaa for tele, haaitaa for bite, laassaa
for lesa, vaattaa for vita. Saaledes tiljevnes paa følgende maade:
»Vil du laassaa tju’u vuku« (vil du læse tyve uger).
I Guldalen, Tydalen, Opdal og Rennebu gaar diftongerne
over til enkelte vokaler: au til o, ei til e, oy til ø, f. eks. brot for
braut, fros for fraus, los for laus, het for heit, los’ for løysa.
I brugen af kj og gj i slutningen af substantiver har man i
Orkedalen den eiendommelighed, at man siger skog’en, mark’en,
men derimod bakkje, skuggje.
For føt’r siger man i Orkedalen fot’, for bøk’r bøk’, for
hend’r hend’.
I Meldalen har de dativformer paa am, saaledes siger de i
endam, paa bakkam, paa laavam.
Folketal 1891. Ved den almindelige folketælling 1. januar
1891 var i søndre Trondhjems amt den hjemmehørende folkemængde
ialt 123817, hvoraf mandkjøn 59190 og kvindekjøn 64627, og
den tilstedeværende folkemængde 123 750, hvoraf mandkjøn 59012
og kvindekjøn 64738.
I amtets landdistrikter var den hjemmehørende folkemængde
94655 og i bydistriktet 29162.
Af den tilstedeværende folkemængde var i landdistrikterne
94958 og i bydistriktet 28 792.
Disse tal fremkommer, naar man fra det ved tællingen 1.
januar 1891 fundne tal lægger til Trondhjems by den del af
Strinden herred, 2.g7 kin.2, som i 1893 blev tillagt Trondhjems by,
med 4097 hjemmehørende og 4049 tilstedeværende beboere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
