- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
254

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254

SØNTJEK TRONDHJEMS AMT.

en kjøbstad, gav mændene tomter der til at opføre sig huse, men
han lod gjøre en kongsgaard ovenfor Skipakroken."

Hertil bemærker professor G. Storm:

Snorre fortæller her ikke andet, end hvad han kunde
ræsonnere sig til af de norske byforhold og af sit kjendskab til
Nidaros selv.

Tjodrek Munk nævner i sin beretning intet om Olaf
Tryggves-søns anlæg af Nidaros:

„Olaf reiste til det sted, som kaldes Nidaros, hvor der da
vistnok var nogle faa huse; nu derimod er det hovedstaden for
hele riget, idet byen er ophøiet, ikke blot ved at være sædet for
erkebispen, men ogsaa ved at høisalig martyr Olafs relikvier
gjemmes der."

I Odd Snorresens beretning heder det: „De styrede forbi
Agdenes og til Nidaros; der var da sat op et torp og kjøbstad",
— uden at denne kjøbstads anlæg sættes i forbindelse med Olaf
Tryggvessøn.

Det heder ogsaa, at Olaf byggede en kirke her i Trondhjem,
som, maaske feilagtig, er forudsat at være en Ivlemenskirke, og
hvis beliggenhed ikke kjendes.

Byen fik ikke noget bestemt navn, hvad forøvrigt heller ikke
var tilfælde med et par andre norske byer.

Vistnok har NifSarnes allerede før Olaf Trygvessøns tid været
et centralt sted. Paa en længere strækning af Trondhjemsfjordens
sydside findes der nemlig ingen god havn uden ved Nidelvens os,
og det synes da høist sandsynligt, at denne første gode havn i et
forholdsvis vel befolket distrikt har været benyttet fra urgammel
tid af et folk, der altid har brugt sjøen stærkt.

Niäaros var hyppig brugt som navn for byen i det 12te, 13de
og 14de aarhundrede, men noget bestemt navn synes dog ikke hævdet;
en mynt af Harald Haardraade har navnet Niöames som prægningssted.
Kaupangen, kjøbstaden, har vistnok været det almindelige navn, og
dette fællesnavn er brugt om byen Trondhjem af en engelsk
forfatter fra begyndelsen af det 12te aarhundrede, der opregner de
norske byer saaledes: Bergen, Kongehelle, Kaupangen, Borg, Oslo
og Tunsberg.

Udenfor Trøndelagen har man brugt betegnelsen: Kaupangen
i Trondhjem, og Trondhjem, landskabets navn, gik, som før berørt,
over til navn paa byen.

Allerede fra det Ilte aarhundrede af finder man hos
udenlandske forfattere Trondhjem i forskjellige former anvendt som
bynavn, og i middelalderens seneste aarhundreder fortrængte dette
navnet Nidaros, omend dette sidste vedligeholdt sig som fæstnet i det
kirkelige sprog.

Erik jarl, der var en af anførerne ved Svolder mod Olaf
Tryggvessøn, var opdragen hos Thorleif den uise i Meöaldal
(Meldalen).

Erik og Svein jarl boede paa Lade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-1/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free