Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
SØNTJEK TRONDHJEMS AMT.
Som berørt opførte Olaf paany husene i det forfaldne Nidaros.
Hans bebyggelse antages at have været begrændset af Strandgaden
(i 1897 omdøbt til Olaf Tryggvessøns gade), elven, strøget mellem
Dronningens gade og Skjoldakerveien, og mod vest har maaske
bebyggelsen naaet til Apothekerveiten. Den vigtigste gade hed
Kaupmannastræte, omtrent den nuværende Krambodgade. Gaardene
endte i brygger ned mod elven. Kongsgaarden laa nordvest ved
Strandgaden (Olaf Tryggvessøns gade).
Snorre skriver, som før anført, om Olafs byggevirksomhed i
Nidaros: „der lod han bygge kongsgaard og reise Klemenskirke
paa det sted, hvor den nu staar." Snorre har altsaa selv seet
kirken under sine besøg i Nidaros i 1218—1220, saa Olafs kirke
var til i Snorres tid.
Denne Klemenskirke, Olaf den helliges Klemenskirke, antages
at have staaet paa Trondhjems bryggeris nuværende tomt.
Efter slaget paa Stiklestad, da kong Olafs antagne lig optoges
af elvemælen og lagdes i kiste, blev det sat paa Klemenskirkens
alter. Der stod liget i et skrin, som var skjænket af Olafs søn
Magnus den gode. „Skrinet var beslaaet med guld og sølv og
besat med ædelstene, det blev gjort saaledes, at det baade i
størrelse og form lignede en ligkiste, men nedenunder var der svaler;
oventil var laaget gjort som et gavltag med udstaaende hoveder og
børst (kam); paa laaget var hængsler bagtil og hasper foran, laaste
med en nøgle."
Kirken eiede klokken „Glad", skjænket af bygherren, Olaf
den hellige. Det var denne klokke, som omtales fra slaget paa
Lyrskogshede, da Magnus den gode slog venderne.
De fire til fem aar, i hvilke Svein Alßvason havde kongenavn,
Alfivatiden (.Alfifu øhl). er betegnet som „den værste, som hidtil har
været i Norge", og folk begyndte at angre paa. at de havde reist
sig mod kong Olaf.
Nu begynder det betydningsfulde afsnit i Nidaros bys
historie, da Olafs hellighed gjør byen til Norges geistlige hovedstad.
De begivenheder, der knytter sig til Olafs lig, gir det indtryk,
at man staar overfor en national, politisk intrige, lagt af Einar
Thambarskjælver og biskop Grimkell, som har støttet den blandt
menigmand opkomne tro, at Olaf var hellig.
Man blev plaget af danskerne, og Olafs hellighed var da et
udmærket middel til at faa samlet til modstand mod det fremmede
herredømme.
Tanken om, at Olaf var hellig, synes at være opkommen hos
den menige mand; thi det heder, at „den vinter begyndte mange
i Trondhjem tydeligen at ytre, at Olaf var i sandhed en hellig
mand", men om Einar Thambarskjælver heder det: „Han blev
ogsaa den første stormand, som ansaa kong Olaf for hellig."
Om Einar Thambarskjælver heder det videre sammesteds
umiddelbart foran, at „han mindedes, at kong Knut havde lovet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
