- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
258

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

258

SØNTJEK TRONDHJEMS AMT.

bør drage slutninger i vor tids aand. Paa den anden side kan vi
jo ikke se paa disse begivenheder med middelalderens øine og
tro. P. A. Munch bemærker, hvor lian taler om ligskuet ved Olafs
kiste, at vi uden vanskelighed kan gjennemskue den rette
sammenhæng.

For vor tid kan det være ligegyldigt, om Olafs jordiske
levninger har ligget begravet i Nidaros eller ikke, den historiske
betydning, han og hans navn har havt for vort folk, blir den
samme.

Det var efter biskopens kjendelse, med kongens samtykke og
efter thingets dom, at det blev bestemt, at kong Olaf skulde
ansees for en i sandhed hellig mand. Dette er den kjendelse, som
ligger til grund for kong Olafs hellighed; kanoniseret ved en
pavelig bulle er Olaf den hellige ikke, men her maa bemærkes, at han
er ældre end 1170, da pave Alexander III hævdede for paven
alene retten til at erklære en afdød for helgen. Uagtet Olaf
saaledes strængt taget kun er „beatus" eller erklæret for salig, og
som saadan kun skulde være gjenstand for lokal dyrkelse, saa
dyrkes han dog faktisk som „sanctus", idet hin beslutning i
Nidaros er saa gammel, at den giver helgenrang, og kurien har ved
en række af pavebreve erkjendt ham som „sanctus", sidst ved en
skrivelse af 23de marts 1893, i hvilken Leo XIII giver sit bifald
til, at et billede af ham ophænges i kirken San Carlo paa Corsoen
i Pv,om.

De steder, hvor kong Olafs lig antoges at være hensat, fik
efterhaanden betydning for Trondhjem bys topografi. Torgils
angav, at han først lagde til land ved et sted, Saurltå, ovenfor byen.
Derefter bar de liget til et øde, afsides hus. Senere flyttede de
liget videre opefter elven og grov det ned i en sandbakke.

Der, hvor kong Olaf havde ligget i jorden paa mælen, kom
der op en brønd (kom upp fagr brunnr), „af hvis vand mange fik
bod for sine men".

Af opkommer af mælen nær elven er der, saavidt vides, for
tiden i Trondhjem kun en, nemlig ved den saakaldte Marine, og
den mening, at dette er den ældste Olafskilde, er fremsat af H.
Mathiesen. Nu skal de fleste helgener eller hellige steder have
kilder, hvor syge skal læges, og efterhvert som Olafs lig er flyttet,
og der er bygget kirker, er der i disse laget Olafsbrønde.

Snorre Sturlason beretter om kilden og Kristkirken: „Der i
mælen, hvor kong Olaf havde ligget i jorden, kom op en fager
brønd, og af det vand flk folk helsebod for sine men. Kilden blev
indbygget, og vandet har siden jevnlig været omhyggelig bevaret.
Der blev først gjort et kapel, og alteret sat der, hvor kongen havde
ligget, men nu staar Kristkirken paa dette sted. Erkebiskop Eystein
lod sætte høialteret paa samme sted, hvor kongens grav havde
været, da han reiste det store tempel, som nu staar; der havde
ogsaa alteret været i den gamle kristkirke."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-1/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free