- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
259

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HISTORIE.

•259

Erkebiskopen og præsteskabet viste efter dette Snorre
Olafs-brønden i Kristkirken og fortalte ham, at her var kong Olaf lagt
i jorden af Torgils, og dette var brønden eller kilden, som kom
op ved kongens grav; men denne brønd er en med kunst gravet
brønd, mere end 30 fod dyb.

Efter Mathiesen har der været tre St. Olafskilder i
Trondhjem ; først hin ved Marinen, saa en brønd i den af kong Harald
byggede Mariakirke, og endelig St. Olafs brønd i ottekanten i
Kristkirken.

Paa det sted, Saurliä, hvor Torgils angav at have anbragt
St. Olafs lig foreløbig i et øde hus, byggedes senere af Olaf den
helliges søn, kong Magnus den gode, en kirke, St. Olafskirke, og
tillige en kongsgaard. SaurlH antages at have ligget ved østenden
af den nuværende Kongensgade, og Magnus’s bygninger antages at
have ligget mellem den nuværende Kongensgade paa sydsiden,
Skjoldagerveiten og Vestermansveiten.

Kongsgaarden var af sten, og den tilhørende kirke, indviet
til St. Olaf, laa der, hvor raadstuen nu er; den var sandsynligvis
af træ. Olafs helligdom blev flyttet hidop; den blev ikke ganske
færdig, før Magnus døde, men Harald Haardraade lod den
fuldføre. Kong Magnus’s lig blev ogsaa bragt herop, samtidig med
farens skrin, og lagt foran alteret. Einar Tambarskjælver og hans
søn Eindride blev ogsaa lagt her. Man har fundet soklen og
grundmuren af en yngre, af sten opført St. Olafskirke inde paa
raad-stuens gaardsplads. Den synes at hidrøre f’ra 13de aarhundrede.

Olafskirken var en af de ni sognekirker, indtil den først i
14de aarhundrede blev kirke for minoriterne, hvis kloster anlagdes
her i nabolaget; senere kaldtes den dels Olafs-, dels
Graabrødre-kirken.

I denne kirke var det birkebeineren Bjalve Skindstak og 30
mand, som havde søgt tilflugt der, blev nedhuggede, da baglerne i
120G under Torgrim af Ljaanes’s bryllup overfaldt Nidaros.

Branden i 1531 lagde ogsaa Olafskirken i grus.

Samme aar, som Olaf var erklæret hellig, begyndte man at
valfarte til Nidaros, som Thorarin Lovtunga kvæder:

„Der kommer krybende
kroblingeskarer
til kongens grav —
gaar karske tilbage;
blinde og stumme,
søger der hjælp —
syn og tale
straks dem gives."

45 aar efter Olafs død skriver Adam af Bremen: „Hans lig
er med al passende hæder begravet i en stor stad i hans rige, i
Trondhjem. Der værdiges det den dag idag herren ved flere jærtegn
og helbredelser, som sker ved hans lig, at aabenbare, hvor store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-1/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free