Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SØNDRE TRONDHJEMS AMT.
Efter Sverres død i 1202 blev Haakon Suerressøn i Nidaros
tagen til konge paa Ørething over det hele land. Han forligte sig
som før berørt med geistligheden.
Senere under Inge Baardsen kom baglerne i 1205 atter til
Trondhjem gjennem Opdal og Orkedal og fik Erling Steinvæg tagen
til konge paa Ørething, hvorpaa de atter ved kong Inges ankomst
fortrak over Selbu.
Atter i 1206 overfaldt baglerne Nidaros, medens kong Inge
holdt bryllup for sin søster Sigrid, der bortgiftedes til Torgrim af
Ljaanen. Ivong Inge undkom med nød og neppe ved at svømme
over elven, men mange birkebeiner blev nedhuggede, og baglerne
gjorde stort bytte. Otte dage efter besatte imidlertid kong Inge
atter Nidaros og sluttede senere forlig med baglerne. Inge, som
døde i Nidaros 1217, blev begraven i Kristkirken.
Den unge Haakon Haakonssøn, søn af Haakon Sverressøn, blev
efter Inges død tagen til konge; det heder, at han just var i
skolen oppe ved Kristkirken, da han blev hentet til thinget. Skjønt
korsbrødrene ikke vilde udlaane Hellig Olafs skrin til
edsaflæggelsen paa Øretbing, fik Haakon kongenavn efter loven af en bonde
Skervold fra Guldalen, og trønderne tildømte ham land og thegner
trods geistlighedens og Skule jarls forsøg paa at hindre det.
I kong Haakons andet regjeringsaar indtraf den ulykke, at
Nidaros by afbrændte; hvor meget, der brændte, vides ikke, men
strøget omkring Kristkirken synes dengang at være sparet.
Gaarden Berudal (Bordal) i Soknedalen nævnes fra aar 1222
som herjet af Sigurd Ribbung.
Erkebispen i Nidaros, Guthorm, og erkebisperne efter ham
fik af Haakon Haakonssøn ret til at slaa mynt til St. Olafs stifts
nødtørft af sølv af den gehalt, som kongerne bestemte skulde gaa
i Nidaros. Erkebisperne fik ret til at holde en egen myntmester.
Trøndelagen og overhovedet det nordlige Norge overdroges i
1223 Skule jarl til len. Forholdet mellem kongen og jarlen var
imidlertid slet, og denne drog, da kongen kom til Nidaros, over
Melhus, Rennebu og Opdal over fjeldet, hvor han stiftede det
parti, som kaldtes Vårhelger. Det kom imidlertid til forlig mellem
kongen og jarlen, og denne fik i 1237 paa Ørething titel af
hertug, hvilket navn ingen tidligere havde baaret i Norge. Dette
hindrede imidlertid ikke hertug Skule i at tage kongenavn paa
Ørething i 1239, ved hvilken leilighed hans søn Peter tog St.
Olafsskrinet og relikvierne med magt og førte dem ned til Øren.
Kong Haakon kom til Nidaros og bemægtigede sig byen,
medens hertug Skule over Melhus og Orkedalen var dragen til
Oplandene.
Efter et nederlag ved Oslo flygtede hertug Skule til Nidaros ;
men kong Haakon sendte did Aasulf f’ra Austraat med 15 skibe,
hvilke overraskede hertugen og hans søn Peter. Hertugen satte
over elven i en skude og landede ved Skillingshellen; han bød sine
mænd at gaa op paa Erlandshaugen — nu Kristianssten — men de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
