Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
•267
forstak sig i skogen. Hertugens søn Peter gik ned i Kristkirken
og derfra til prædikebrødrene eller dominikanerne; senere fik han
paa bispegaarden en baad og reiste over til øvre Elgesæter. Der
fandt birkebeinerne ham og dræbte ham straks. Hertug Skule
skjulte sig et par dage i skogen, men kom saa forklædt i
kor-kappe ved munkenes hjælp ind i Elgesæter kloster; trods erkebisp
Sigurds bud angreb birkebeinerne klostret, og nogle ståk ild paa
det. Da gik hertugen ud, holdt et rundt skjold for ansigtet og
sagde: „Hug mig ikke i ansigtet, det er ikke skik at handle
saaledes mod høvdinger." Birkebeinerne huggede ham da ned samt
hans folk i 1240, og klostret brændte.
Hertugen blev jordet i Kristkirken lige ved sin bror kong
Inges grav.
Af den ovennævnte erkebisp, Sigurd Endridessøn, fuldførtes
den vestre Høi af Kristkirken. Til kirkens fuldførelse blev af kong
Haakon paalagt en særlig skat i det søndenfjeldske.
Fra borgerkrigene (il reformationen. Om Haakon
Haakons-søns virksomhed i Trondhjem heder det, at han lod bygge en
skanse og brygge ved Agdenes, en træhal i kongsgaarden i Nidaros
og et kapel oppe ved kongeherberget. Omkring Sverresborg paa
Stenberget lod han bygge en mur.
Under Magnus Lagalioter fik geistligheden væsentlige
rettigheder efter forhandlinger med erkebispen Jon Raude. Disse blev
dog under hans søn Erik, konge 1280, atter indskrænkede; de
under Magnus givne tiendebestemmelser afskaffedes, og erkebispen
mistede sin myntret; stridighederne med kongen eller vel rettere
hans regjering førte til, at erkebisp Jon Raude maatte forlade
landet i 1282, hvorefter erkebispestolen stod ledig i G aar.
I 1283 indtraf efter annalerne en ildebrand i Nidaros.
Jørund, erkebisp i 1288, kom i langvarig strid med sine
kor-brødre om disses rettigheder; erkebispen indgik paa at blive
kongedømmets jarl og kronede i aaret 1299 Haakon den femte: man har
tidligere antaget, at denne kroning foregik i Nidaros, men nyere
undersøgelser, af professor G. Storm, har vist, at kroningen foregik
i Oslo, saa ingen af de indfødte norske konger er kronet i
Trondhjems domkirke.
Erkebispens udnævnelse til jarl var en ydmygelse for
hierarkiet, idet erkebispen stillede sig i lensforhold til kongen og som
dennes jarl aflagde ham lens- og troskabsed, medens
kongedømmet efter den ældre hierarkiske opfatning stod i lensforhold til
„St. Olaf".
Erkebispens lenspligt blev imidlertid ophævet allerede under
den nye erkebisp Eilif i 1310.
I Eilifs tid brændte Kristkirken i april 1328, hvorom
erkebispen beretter:
„Ikke alene træværket uden- og indenfor brændte op, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
