Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
’269
guldgylden, hvilken beregning ansees for lav, da der aldrig blev
gjort indvendinger mod den.
Eilif Arnessøn, 1310—1332, er den første erkebisp i Nidaros,
fra hvem der endnu i det pavelige arkiv findes løfte eller
obligation om at betale denne afgift.
Eilifs efterfølgere Paal Baardssøn (1333—1346), Arne
Einars-søn (1346—1349) og Olaf (1350—71) betalte alle afgiften. Men
de følgende erkebisper, Trond Gardarsson (1371—1381), Nikolaus
(1382—1386) og Vinalde (1387—1404), stod stadig i gjæld til
paven. Først under Eskil (1404—-1428) synes gjælden, som den
ene erkebisp overtog efter den anden, at være betalt, eller maaske
blev den under schismaets forvirring stiltiende strøget. Aslak
Bolt (1430—1450) betalte sine afgifter lige ved tiltrædelsen.
Alle de følgende erkebisper lige til Olav Engelbrektssøn
betalte afgifterne til pavestolen med 800 gylden; dog fik Olav
Tronds-søn under et ophold i Perugia eftergivet halvdelen i 1459.
Den her omhandlede afgift af 800 guldgylden giver, som sagt,
maaske et holdepunkt til et forsøg paa at beregne erkebispernes
indtægter.
Efter afgiften for palliet, 800 guldgylden, tør man, som
berørt, efter professor G. Storm antage, at erkestolens faste indtægter
har været 2400 guldgylden. 1 guldgylden angives i begyndelsen
af det fjortende aarhundrede at være lig værdien af 1020 æs
eller 61 gram sølv. Sættes værdi af 1 gram sølv til 15 s øre,
som det var før sølvets store prisfald, saa skulde 1 gylden
være kr. 9.oo og indtægterne ved erkebispestolen være 23 040 kr.
aarlig.
Nu havde pengene dengang en meget større værdi end nu,
idet 10 mark sølv var i værdi lig værdien af 32 kjør. Erkebispens
indtægter kan efter dette sættes lig 1893 kjør aarlig, og sætter
vi værdien af en ko nutildags til 74 kroner i gjennem snit, saa
skulde erkebispens indtægter efter vore nuværende værdimaalere
være ca. 140 000 kroner. Beregningen er som ovenfor fremhævet
kun et forsøg. I obligation af 18. august 1353 for Munkholmens
kloster sees 1 mark sølv sat lig 5 guldgylden, og efter dette skulde
hine 2400 guldgylden være lig 480 mark sølv, og da 10 mark er
lig værdien af 32 kjør, skulde erkebispens indtægter efter denne
værdimaaler være aarlig 1536 kjør eller J/5 til ’/g mindre end
ovenfor angivet.
Den her omhandlede afgift, 800 gylden, ansees som nævnt
for lav. Til sammenligning hidsættes, at Upsala erkebispestol
betalte 1000, Lund 4000, York og Canterbury i England samt Køln
og Mainz i Tyskland hver 10 000 guldgylden.
I Aslak Bolts tid brændte domkirken (for anden gang)
i 1432.
Erkebispen tog virksom del i de politiske stridigheder mellem
det danske og svenske parti eller mellem Kristian I og Karl Knuts-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
