Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
•275
indbyggere. Byens handel vil blive omtalt under beskrivelsen af
Trondhjem.
1651 blev byen hjemsøgt af en betydelig ildebrand, der
udbrød i borgermester Jens Friis’s gaard. Hele byen undtagen
domkirken og nogle smaahytter brændte.
Da svenskerne i 1658 tog Trondhjem i besiddelse, var byen
opbygget igjen efter branden i 1651; men da den blev beleiret af
nordmændene, brændte svenskerne Baklandet af, og den led under
bombardementet.
I 1657 erklærede Fredrik III Karl Gustav den letsindige
og ulykkelige krig, som endte med store landafstaaelser, og i
Norge blandt andet med tabet af Trondhjems len.
For de nordenfjeldske tropper var Jemtelands gjenerobring
maalet.
I Trondhjem var man langt fra rustet til noget angreb.
Jørgen Bjelke blev udseet til anfører for det korps, som skulde
trænge ind i Jemteland.
Peder Wibe var befalingsmand over Trondhjems len, som da
indbefattede søndre og nordre Trondhjems amt samt Nordmør og
Romsdalen. Styrken i det trondhjemske udgjorde omkring 2000
mand og nogle kompanier af bergenhusiske regiment med 4—500
mand til garnison i byen.
I to afdelinger rykkede de over fjeldet, over Meråker og over
Sul, og erobrede Jemteland og Herjedalen; et svensk angreb paa
Røros blev afslaaet.
Hvad dsr var vundet fra Norge af, blev imidlertid tabt i
Danmark.
Ved freden i Boskilde 26de februar 1658 afstod Fredrik III.
Trondhjems len til Karl Gustav. Jemteland og Herjedalen skulde
rømmes af de norske tropper.
Ved udtrykket Trondhjems len fpræjectura Trundheimensis ser
Xidrosiensis) forstodes de to trondhjemske amter samt Nordmør og
Romsdalen. Kai’1 Gustav mente, at han tillige havde faaet
Nordland og Finmarken, og lod sine kommissærer gjøre skridt til at
erhverve de nordligere dele af Norge.
Trondhjems borgere betragtede sig efter freden som løste
fra alle baand; de var glade over at skulle komme under et andet
herredømme og over at være befriede for de haarde skatter.
Lorentz Creutz fik Trondhjems stad og len overleveret af
Peder Wibe.
Erik Bredal nedlagde sin værdighed som biskop i Trondh jem
og drog op til Trondenes som biskop i resterne af sit stift
Nordland og Finmarken.
Om grændserne for Trondhjems len førte Peder Wibe strid
med den svenske kommissær, idet han forgjæves søgte at gjøre
gjældende, at Romsdalen ikke hørte til Trondhjems len.
Som norske kommissærer ved den sydlige grænseopgang
fungerede Preben von Ahven og Ileinhold von Hoven, medens Lorentz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
