Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
SØNTJEK TRONDHJEMS AMT.
Creutz ogsaa lier var svensk kommissær. Dele at’ denne
grænse-befaring er tidligere anført (pag. 10).
Lorentz Creutz indrettede landets administration efter svensk
mønster.
Til biskop i Trondhjem udnævnte Karl Gustav sin
hofprædikant, magister Henning Skytte.
Toldpaalæggene vokste imidlertid og dæmpede begeistringen
for det nye herredømme i Trondhjem.
Karl Gustav behøvede folk og vilde samle 2000 mand i
Trondhjem, men bønderne havde ikke lyst til at anvendes i den svenske
konges krige. Creutz samlede imidlertid to regimenter, som
mar-scherede til Stockholm: de, som ikke fik anledning til at rømme,
kom senere til Lifland.
Da Karl Gustav snart igjen brød freden, blev Jørgen Bjelke
chef for den norske liær.
Trondhjems gjenerobring blev ledet af Georg von Eeichwein,
Reinhold von Hoven og Ludvig Rosenkrantz.
I det søndenfjeldske og i Bergen opstilledes to korpser, der
sendtes til Trondhjem.
Omtrent 2000 mand førtes fra Bergen til Trondhjem og mødtes
nær Trondhjem med de tropper, som kom fra Akershus og Oplandene.
Den akershusiske afdeling stod under oberst Georg von
Eeichwein, mindst 1000 mand stærk. De kom dels over Kvikne og dels
over Røros, dels over Gudbrandsdalen, og østerdølerne fulgte
frivillig med i et antal af omtrent tre hundrede mand,
gudbrandsdølerne 5—000 mand stærke.
Stjernskjold. der førte befalingen i Trondhjem, indesluttedes
der med en besætning paa 000 eller 750 mand, medens den norske
styrke omkring i Trøndelagen har udgjort mindst 4000 mand.
Fra Xordland kom under Preben von Almen 300 soldater, som
ved Storfosen forenede sig med de bergenhusiske.
I selve Trondhjems beleiring deltog mindst 3000 norske
soldater. Der var en leir i Stenbergene og en ved Lade, medens
der paa flere steder, som ved Bakke og Helgesæter, var opkastet
batterier. I byens egne befæstninger var hovedværket den skandse,
som var opkastet paa Xidareid. Der var batterier langs elven og
kanoner ved sjøsiden, men der var meget ringe forraad af kugler
og krudt.
Stjernskjøld var besluttet paa at holde ud, saalænge som
muligt, og det er et gammelt ord, at han skal have udtalt, at han
før vilde koge suppe paa sine skindbukser, end han vilde overgive
sig. Gjentagne udfald rettedes mod de norske løbegrave paa
Ile-volden. Fra de norske batterier kastedes gloende kugler og
granater over den beleirede by. De misfbrnøiede borgere ønskede nu
at komme tilbage under det gamle herredømme.
En kapitulation afsluttedes den Ilte december mellem Georg
von Reichwein og Claes Stjernskjøld, hvorved den svenske garnison
fik fri afmarsch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
