Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
SØNTJEK TRONDHJEMS AMT.
Om bisperne i Trondhjem fra denne tid er ikke stort at
berette.
Dansken, den ældre Erik Pontoppidan, var bisp i
Trondhjem f’ra 1673—1678.
Peder Krog, ogsaa en danske, beklædte bispestolen længst af
alle bisper, fra 1688 til 1731; han var mest bekjendt for sine
kranglerier.
Nordmanden Eiler Hagerup (bisp 1731—1743) var en
opblæst og herskesyg prælat.
Slesvigeren Ludvig Harboe (1743—1748) skildres som en lærd
mand. Han kom til Norge fra Island.
Af mærkelige mænd i Trondhjem f’ra den første halvdel af
det 18de aarhundrede kan nævnes linnemissionæren lektor Thomas
v. Westen og rektor Benjamin Dass.
Von Westen, kaldet „finnernes apostel", fødtes i Trondhjem 1682.
1714 blev det saakaldte missionskollegium oprettet og von
Westen udnævnt til lektor i Trondhjem og missionskollegiets vikar
for en lappemission i Nordlandene og Finmarken.
Under tre store missionsreiser til Nordlandene og Finmarken
udviklede von Westen en forbausende virksomhed. Trondhjems
skole blev beskikket til seminarium scholasticum f’or missionen til
linnernes omvendelse, og hertil føiedes i 1717 et seminarium
lapponicum.
Under den store nordiske krig deltog de trønderske soldater
under Vincents Budde i det hele felttog i hertugdømmerne,
saaledes ved fæstningen Tønningens beleiring og overgivelse og i
erobringen af Rtigen og Stralsund.
Ved angrebet paa Tønningen 27de april 1713 gik
trondhjemske regiment under Budde og Cicignons gevorbne
infanteri-regiment i spidsen. Senere marsclierede de til Stralsund og deltog
i denne fæstnings beleiring 1715. En bataillon af regimentet var
med i landstigningen paa Riigen og tilbageviste sammen med en
bataillon af (’icignons regiment gjentagne kavalleriangreb, som Carl XII
selv førte. De trondhjemske tropper var med i stormen paa
Stralsund 7de decbr. 1715. (Meddelt af kaptein Barstad).
I 1716 var de med at storme det af svenskerne besatte Moss.
I 1718 forberedte Karl XII sit andet store angreb paa Norge.
General Carl Gustaf Armfeldt rykkede med resterne af den finske
hær, omtrent 5000 mand, og andre regimenter ind i Trøndelagen.
Armfeldt har selv opgivet sin styrke til 14 540 mand. Han
havde faaet befaling af Karl XII til at erobre Trondhjem.
Imod denne hær kunde der i Trøndelagen blot stilles 6900
mand af høist forskjellig brugbarhed. De offentlige kasser var
tomme, officerer og soldater fik ikke løn.
Armf’eldts vei gik gjennem Mærraskaret over til Færenvatn i
Meråker, hvorfra man kunde true med at kaste sig til forskjellige
sider, baade til Stjørdalen og til Værdalen. Derved omgik han de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
