Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
norske forhugninger, og nordmændene under Budde trak sig
tilbage til Trondhjem.
Her var kommet søndenfjeldske tropper til undsætning og
derhos fire orlogsskibe. Inde i byen var der 8500 mand.
En stor del af søndre Trondhjems amt laa aabent for de
svenske, Røros og Kvikne blev besat, og over Rennebu og Opdal
uaaede svenskerne lige til Kongsvold.
Armfeldt tog med sin hovedstyrke stilling i Melhus, men
valder henvist til uvirksomhed. Hans liær led ved sygdomme.
Budde lod sig ikke lokke til slag, hvorover Trondhjems
borgere knurrede, da de følte sig brøstholdne ved svenskernes
besættelse af deres opland.
Sygdommen forplantede sig fra tiendens leir ind i
Trondhjem, og det paastaaes, at besætningen i disse faa maaneder mistede
henved 1500 mand.
Streif’partier trættede imidlertid Armfeldts folk, og bitter nød
herskede i hans leir, der laa aaben; soldaternes udstyr var
daarligt. Ikke desto mindre tænkte han, efter Karl XII’s ordre, paa
at storme byen, da lian fik underretning om Karl XII’s fald.
Han hævede da leiren ved Melhus og tog veien hjemover gjennem
Guldalen og saa over Bukhammeren til Tydalen og videre over
fjeldet til Handøl i Jemteland.
Den stærkt sammensvundne svenske hær drog opover
Guldalen i koldt klarveir. Hæren, antagelig fiOOO mand, kom
nogenlunde vel over Bukhammerfjeldet og ned i Tydalen, hvor de folk,
som havde besat Røros, stødte til. Fra gaarden Østby i Tydalen
begyndte Armfeldts navnkundige marsch over Tydalsfjeldet til
Handøl i Jemteland Ilte januar 1710. Hærens fortrop slog første
aften leir ved foden af Øifjelctet, hvor stedet har bevaret navn af
Svenskemyren eller Svenskeleiren. Xæste dag, da den øvrige del af
hæren kom ef’ter, brød uveir løs med storm og kulde og snefald:
af soldaterne, der savnede midler til at beskytte sig, omkom mange,
livormange vides ikke nøiagtig. Der angives: 600 døde, 200
skadefrosne, 300 syge foruden den største del af troskuskene; nogle
angiver 2000 mand omkomne. Den haardt medtagne hær samledes
ved Dufvud i Jemteland.
De svenske tropper, som havde staaet indenfor Trondhjem,
trak sig tilbage over Sulfjeldet, ogsaa med følelige tab.
Føreren for de norske skiløbere, EmaJiusen, som gik op paa
Tydalsfjeldene, da uveiret havde bedaget sig, beretter:
„Jeg er ikke istand til at skildre den svenske hærs
undergang, saaledes som jeg har seet den. Paa hele fjeldet er der ingen
ved at finde, og da de sidste marscherede op paa fjeldet, begyndte
uveiret, som vedvarede paa fjerde dag. Det var et sørgeligt og
gyseligt syn!
Menneskene laa døde i hobe paa 30, 40, 50 og flere, i fuld
mundering med ransel paa ryggen, nogle med geværet i armen;
andre laa døde ved veien med mad i haanden, ja, endog i mun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
