Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
formere det kjøbenhavnske universitet, foreslog han oprettelsen af
et universitet i Norge: „Uden et saadant var det ikke at tænke
paa nogensinde at bringe kunsten og videnskaben til der at tage
opsving."
Gunnerus døde i 1773 i Kristianssund.
Schøning, der døde i 1780, har udført omfattende
arkæologiske undersøgelser; sin stort anlagte Norges historie tik han ikke
fuldført; den gaar ikke længere end til 995; han udgav Snorres
„Heimskringla". Sine samlinger og sit bibliothek testamenterede
han til videnskabsselskabet.
Efter sine grundlæggeres død vedblev vistnok
videnskabsselskabet at udgive skrifter i 80- og 90-aarene; men de staar
ikke paa høide med stifternes.
Om videnskabsselskabet ytrer geologen Leopold von Buch i
1807: „Den populære nyttigheds dæmon har lagt sig over dette
selskab som over saa mange andre og har som altid, og som den
altid fremdeles vil gjøre, kvalt den velgjørende indflydelse, selskabet
kunde øve."
En kilde til kundskab om livet og de fremtrædende
personligheder i Trondhjem henimod aarhundredets slutning danner rektor
Laurits Smiths breve til geheimeraad Biilow.
Smith samler sine betragtninger i den karakteristik, at
„Trondhjem er en by, hvor penge og rang udgjør al værdighed.
Lærdom, naar den ei idetmindste er forbundet med en af delene, er
tilsidesat og foragtet."
Betydning for Trondhjem lik kjøbmand Thomas Angells
testamente i 1707, ved hvilket han overlod „alle sine
efterladenskaber, være sig kontante penge, bergparter, jordegods,
obligationer med videre, af hvad navn nævnes kan, til de fattige."
Disse efterladenskaber bestod i 18 kuxer i Røros
kobberverk, jordegods i Nordlands og de trondhjemske amter med
sag-brug, samt Lofotens, Vesteraalens og Andenes fogderiers
konge-tiende.
Ifølge testamentet af 28. september 1 762 skulde stiftelsernes
aarlige indtægter anvendes saaledes, at l/6 gives til Waisenhusets
børn i Trondhjem, 1/(1 til fattighusets lemmer og 2/f; til skikkelige
enker og andre husarme og nødlidende.
Nu udgjør de Angellske stiftelsers formue 1 22!» 329 kr.
Trondhjems by voksede i den første halvdel af det 18de
aarhundrede ikke saa lidet, særlig forstæderne Baklandet og Ilen.
I 1769 havde byen 7478 indbyggere.
I 1788 hjemsøgtes byen af en brand, og i 1791 var der en
flom i Ileelven, hvorved 20—30 mennesker omkom: i 1805
valder atter brand, hvorved 23 vaaningshuse og 5 pakhuse lagdes
i aske.
I de sidste aartier af forrige aarhundrede øgede gode priser,
særlig paa trælasten, velstanden, og der fulgte gode aar efter den
længere fredstid; der oprettedes flere fabriker; trælastudskibningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
