- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
280

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SØNDRE TRONDHJEMS AMT.

den; rytterne stod paa hovedet i sneen langs veien, saaledes som
de var kastet af hestene. Mange havde slaaet kolberne af sine
geværer for at gjøre op ild med — nei, jeg kan ikke beskrive
det! Jo længere man kom op paa fjeldet, des flere døde
mennesker og heste fik man at se. Blot faa, saavel af kavalleriet som
af infanteriet, kunne være komne over fjeldet; de, som er det,
maa være forfrosne, hvad rang de end indehar; thi veiret og
kulden var altfor gjennemtrængende."

Trondh jem hjemsøgtes atter i begyndelsen af aarhundredet
af ildebrande, saaledes 1708, da 459 huse lagdes i aske; kirkerne,
raadhuset og skolerne brændte.

I 1717 var der to ildebrande, hvorved 39 og <><) gaarde
brændte. I 1719 rasede et uveir, lynet slog ned og antændte
domkirken, og mange skibe forliste paa Ilebugten.

Fra midten af det 18de aarhundrede begynder der at røre
sig noget literært og videnskabeligt liv i Trondhjem. Benjamin JMas,
rektor i Trondhjem i 1734 til 1750, har efterladt en række breve,
som giver et levende billede af de literære tilstande i Kjøbenhavn
mellem 1753 — 75 og er en hovedkilde til studiet af demie tids
literære forhold. Sine bøger forærede han til videnskabsselskabet
i Trondhjem, i hvis bibliothek de danner grundstammen.

Dass’s eftermand som rektor blev Gerhard Schøning, og med
ham, Suhm og Gunnerus begyndte et videnskabeligt liv i Trondhjem.

Schøning var nordlænding, født i 1722 i Buksnes: han blev
rektor i Trondhjem i 1751.

Dansken Peter Fredrik Suhm kom i 1751 til Trondhjem.
Ved giftermaal med den rige arving Karen Angell blev han bosat
i Trondhjem ialt i 14 aar og udfoldede der en betydelig literær
virksomhed som historiker. Suhm var en flittig samler, men stod
ikke høit som kritisk historiker.

Jol/an Ernst Gunnerus, født i Kristiania i 1718, blev biskop
i Trondhjem i 1758. Som biskop udsendte han allerede i 1758
et hyrdebrev, hvori han giver en udførlig oversigt over alt. hvad
der hidtil var skrevet i Trondhjems stift. I det samme hyrdebrev
antyder ogsaa biskopen sin hensigt at stifte et selskab til de
„smukke videnskabers fremme". Dette selskab, det trondhjemske
lærde selskab, kom istand i 17<>(t.

I selskabets skrifter, i 1700-aarene, offentliggjorde
Gunnerus, Schøning og Suhm en række arbeider. Desuden udgav
Schøning i 1702 sit vigtige verk om domkirken, den første paa
grundige studier byggede fremstilling af kirkens bygning og historie.

I 1705 blev Schøning forflyttet til Sorø som professor, og
samtidig flyttede ogsaa Suhm med sin familie til Danmark.
Gunnerus. der forblev i Trondhjem, flk udvirket, at det tidligere private
selskab i 1707 blev en offentlig institution med offentlig
understøttelse under navn af det kgl. norske videnskabers selskab. I
1760 udgav Gunnerus første del af sit hovedverk „Norges flora".
J 1771, da han af Struense blev kaldt til Kjøbenhavn for at re

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-1/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free