Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRONDHJEM.
301
Fortaugene i Trondhjem er private.
Trondhjem har mangel paa granit, som let lader sig bearbeide.
Til kantsten anvendes granit fra Fredrikshald.
Graniten fra Ilsviken ved Hovringen er haard og vanskelig at
bearbeide. Ogsaa granit fra Hestdalen, Hinderheim, er benyttet i
Trondhjem.
Sten til grundmure i bygninger er taget fra Rosenborg
stenbrud. Til brolægning paa siderne af gaderne er anvendt kuppelsten.
Trondhjems by har forbrugt i aarene 1891—94:
1891. 1S92. 1893. 1894. Pris.
Brosten no. 1 * 412 m.3 246 m.3 128 m.3 159 m.3 kr. 21.») pr. m.8
_ _ 2 181 — 128 - 35 — 2 _ - 15.nu - —
— - 3 13.85 — - 9.00 - —
Rabats ten **) 391 m. 37 m. 97 m. Om. kr. 3.411 pr. løbende m.
Stenheller *** j 2872 — 703 - 1235 — 1083 — ca. - 1.48 - — —
Prisen paa stenhellerne, ca. kr. 1.48, gjælder pr. løbende meter
med en bredde paa lf2 meter.
Munkholmen. Den i Trondhjemsfjorden liggende ø
Munk-holmen hører til Trondhjems by.
Munkholmens afstand fra Trondh jem. til fisketorvet ved
Ravn-kloa, er 1920 m.
Øen, der angives at være 135 m. i tværsnit, bestaar af grønne
og graa skifere med enkelte lag af blaakvarts med fald mod øst
og østnordøst.
Munkholmen benævnes i sagaerne Hölmr, Niöarhölmr eller
Ni5arneshölmr. Den benyttedes i den ældste historiske tid som
rettersted: der stod, som før omtalt, den galge, paa hvilken Olaf
Tryggvessøn lod fæste Haakon jarls og hans træl Karks hoveder.
Ligesaa omtales den som sædvanligt anløbssted for de skibe, der af
en eller anden grund ikke vilde løbe ind i selve elven, hvor byens
egentlige havn var. Senerehen var her et munkekloster. Om dettes
stiftelse haves to forskjellige beretninger, en engelsk, der henfører
den til kong Knud den mægtige, og en norsk-islandsk, ifølge hvilken
klostret først et aarhundrede senere skulde være stiftet af
trønder-høvdingen Sigurd UUstreng fra Viggen i Børsen, hvilken sidste
beretning ansees for rigtig.
Paa den lille holme ved Nidaros finder man de første
spor af klostervæsen i Norge, men om klostrets tilstand i denne
dets ældste tid har man ingen efterretning.
Klosterets stiftelse falder efter kong Magnus’s sidste
irlands-tog (1103), og Nidarholm bliver omtrent af samme alder som
munkeliv i Bergen (mellem 1105 og 1110). Klostret (Monasterium de
Holm) var helliget det occidentalske munkevæsens fader, den hellige
*) 1 m.3 no. ] er 4 m.-\ 1 m.3 no. 2 er 4.* m -.
**) 15 tommer høi, 6 tommer bred
***) Uredde fra 12 tommer til over 1 meter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
