Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 SØNTJEK TRONDHJEMS AMT.
Benedikt, greve af Nurcia, samt martyren Laurentius, og kaldes
derfor snart St. Benedikts, snart St. Laurentii kloster paa Nidarholm,
dog almindeligst det sidste. Ligesaa er det vist, at det var
beboet af munke af Clunyacenser-ordenen, og det kaldes oftere et
benediktiner-abbedi, eftersom clunyacenserne var reformerede
benediktinere, der ofte beholdt dette ældre navn.
Allerede stifteren Sigurd havde lagt betydeligt gods til klostret,
og dette blev i Harald Gilles tid forøget med gaarden Store Hernes
i Frosten, som da tillagdes Nidarholm i provent for hans
brodersøn, kong Magnus Sigurdsson, da denne, blindet, gildet og afhugget
den ene fod i 1186 her frivillig eller ufrivillig gik i kloster.
Magnus er den eneste norske konge, som blev munk.
Sagaerne giver faa bidrag til selve klostrets historie.
Nidarholm nævnes vel oftere, men det er alene øens strategiske
vigtighed, som hertil giver anledning. Et uheld rammede klostret i
1210, da dets bygninger afbrændte.
1 1282 blev Bjørn, kaldet Rita-Bjørn, viet til abbed.
Han blandede sig i stridigheder mellem kongen og hertug
Skule, tog hemmelig klostrets segl, og ved hjælp af dette solgte
eller pantsatte han næsten alle klostergodserne. Erkebiskopen af
Nidaros tog da klostret under sig og sigtede munkene som alle
klosterreglers aabenbare overtrædere, nogle endog som tyve og
rømningsmænd.
Munkene bevægede ved gjentagne foræringer erkebiskopen
til at udsætte sin beslutning at jage dem ud — da de efter hans
erklæring kun var munke af navn — og sætte sig i besiddelse af
klostret og øen. Munkene fik omsider af paven i midten af det
trettende aarhundrede en lærer og reformator, Matthæus, en klog
og trofast munk, og ved dennes bestræbelser blev Nidarholm i
aandelig henseende bragt paa fode igjen.
Nidarholm kloster er det eneste norske kloster, som opføres
i de pavelige takstbøger. Det var sat i en afgift af 15 mark rent
sølv eller 75 guldgylden foruden mindre afgifter. En del af
afgiften vides kun betalt en gang af abbed Halvard i 1356.
Klostret ødelagdes anden gang ved ildebrand 1531, idet
lynilden slog ned saavel der som i domkirken. Nidarholms brand
synes altsaa at have været samtidig med stadens og domkirkens,
der den 5te mai s. a. aldeles lagdes i aske. Efter denne tid
forekommer Nidarholms konvent ikke oftere, og sandsynligvis er det
splittet ad ved denne ulykke, som tidsaanden midt under
reforma-tionsstriden ikke satte munkene istand til at bekjæmpe. Klostret
selv og dets skjæbne omtales ikke i noget af de mange breve fra
denne tid. Under erkebiskop Olafs sidste kamp (1536—1537)
holdt han dette faste punkt besat. Da Thord Roed, Jens Splid
og de øvrige anførere for den danske krigsmagt i april 1537
sjø-værts ankom til Trondhjem, delte de sig i to afdelinger, hvoraf
den ene under Thor Roed indesluttede Stenviksholm, og den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
