Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRONDHJEM.
305
tegnede retningen mod sjøen, „ned" mod elven og bryggerne, „op"
mod kirken og Kongsgaarden. Derfor kaldtes ogsaa
franciscaner-nes kloster i daglig tale „ned hos brødrene", dominicanernes
derimod „op hos brødrene".
Nidaros’s takmerker eller grændser mellem byens og landets
territorium opgives saaledes: Fra Folefoten over aasen til en furu
ved navn Steinverte; derfra til Gullingsaasen østenfor Varden,
tversover myren til et tjern ved navn Rødtjern eller Koltjern,
derfra langs aaen, der falder i sjøen ved Iduklett, og derfra op i
Graastein (Graakallen) mellem Fla^ki (Flak) og Klepstad og
derfra gjennem Bjørnskaret ud til Flaökamørk.
Undergrunden i Trondhjems by bestaar af sand og aur og i
forstæderne mest af ler. Paa Nidarøen og paa den gamle
bebyggede del af Trondhjem øst for Nidareid er der neppe fast fjeld
at se i dagen. Mod vest paa Hen staar fast fjeld først ved
Handskemagerbakken; det er af isen tilrundede knauser med
skurings-striber mod nord. Paa østsiden staar fast fjeld i Nidelven paa
Bakland-siden, øst for marineetablissementet.
Bergarterne i det faste fjeld omkring Trondhjem er helst
forskjellige grønne skifere, kloritskifere, blaakvarts osv. antagelig
tilhørende den ældre afdeling af silurformationen.
Det flade land, hvorpaa selve Trondh jems by ligger, og som
fortsættes op igjennem Nidelvens dal, er et terasseland, afsat af
Nidelven under en høiere havstand; det er en gammel øre i lighed
med Lærdalsøren, Sundalsøren osv., igjennem hvilken nu Nidelven
har skaaret sig sit bugtede løb.
Paa Nidarøen er ler forherskende, medens i selve
Trondhjems by er sand, og sand og aur, som berørt, underlaget.
Opover bakkerne er der ler og tildels ogsaa aur.
Havstanden har engang været meget høiere omkring
Trondhjem, eller rettere landet har ligget meget lavere, saaledes som
man kan se fra Trondhjems gader i den st r and linie, som ligger
over Ilsviken paa Ilsviksbjergene. Her er som tidligere (pag. 32)
omtalt to strandlinier, hvis høider over havet er efter Sejerstedts
nivellement 161 og 178 m. Den nederste af disse strandlinier
kan atter iagttages i det bratte affald i Blyberget og i Sverresborg.
Paa fjeldsiden kan strandlinien følges en længere strækning som
en afsats gjennem de her foretagne plantninger.
Tydelige terassedannelser forekommer omkring Trondhjem
ved Sindsaker, Gløshaugen o. s. v.
Enkelte fordybninger i lerterrainet antyder, at der har gaaet
lerfald inden Trondhjems bys territorium. Beretninger om
saadant lerfald foreligger som tidligere (pag. 40) omtalt f’ra 1625 og
1722. Det nyeste lerfald i Trondhjems by gik 23. april 1888, da
jernbanelegemet paa Rørosbanens godstomt gled ud i sjøen i 100—
200 m.s længde. Flere vogne fulgte med. Sjøen udenfor stod
som en fos paa grund af det pludselige og vældige ras.
En flodbølge bemærkedes ved Lademoen og op i elven.
sondre Trondhjems amt. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
