Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
SØN I) RE TRONDHJEMS AMT.
det omraade, den nuværende by indtager, og den har neppe havt
mere end 2000 til ’2500 indbyggere.
Om byens bebyggelse i middelalderen siger P. A. Munch, at
bryggerne synes at have strakt sig langs elven, fra den saakaldte
Krokr eller Skipakrokr lidt ovenfor Brøttueyrar indtil udfor
Kongsgaarden. Af gader nævnes Øvregade (efra stræti), nu maaske
Prinsens gade; Nedregade (neöra stræti), nu Munkegaden:
Nordregade (nyrftra stræti); Langgaden (lang stræti), nu Sondre gade, der
strakte sig helt op til Kongsgaarden: og Kjobmandsgaden
(kaup-mannastræti) ved bryggerne, den nuværende Strandgade. Kongens-.
Dronningens- og Østregade var dels almindinger, dels ubebyggede
steder ved stranden.
Desforuden nævnes torvet. Ved sjøen i nø. lå Ørene (eyrar).
hvor Orethinget som førnævnt holdtes.
Paa Ørene stod nogle smid jer (smiftju h’iüir): ad elven til kaldtes
Orene Brøttueyrar (ører ved gaarden lirattinn). Vestenfor
kongsgaarden laa Akrinn eller Kalfskinnsakrinn, nu Kalvskindsakeren, hvor
Erling Skakke faldt 1179; ved siden af den, mellem det nuværende
torv og hospitalet, var en indhegnet vei, kaldet Geilar, senere Geilanv,
nu Kongens gade. Hinsides Halsen ved Nidareid, mellem denne
og Ilsviken, laa Iluvellir, ved Mølleaaen ila, hvor nu forstaden [len
ligger; skraaningen østenfor elven lige ovenfor byen kaldtes
Bakkar. Bakke, hvor nu Baklandet ligger; her laa et nonnekloster af
-Benedictinerordenen. Nunnusetr i’ Bakka. Fæstningsværker i eller
straks ved byen var en træborg eller forskansning over den smale
hals ved Hen, en saakaldet borg ude ved Orene, og et kastel ved
den bro, der forbandt den sydlige del af byen med fastlandet.
Alle disse fæstningsværker indrettedes og ødelagdes tildels ogsaa
under borgerkrigene. Noget længere fra byen, paa de saakaldte
Stenberge, anlagde Sverre et kastel, kaldet Sion, senere Sverrisborg.
Naar man seilede til Nidaros udenifra fjorden og var kommen
ind paa den egentlige Strindfjord. hindrede først den høie
Gan-lardss (ßyaasen), hvis høieste punkt kaldtes Gråsteinn (Graakalien),
øiet fra at se den østenfor liggende vig, hvorved byen laa, og
byen selv. Den østligste og yderste gaard i Nes (Byneset sogn)
vestenfor aasen var Fla*)ki eller Flag’iki (Flak); derpaa kom man
forbi Folafotr og enkelte pynter af aasen, Haltarhamarr. Digrnv’ili,
Gullhamarr og Hefring (nu Høvringen). Ligeoverfor Digermulen,
paa østsiden af byen, strakte Laöhamrar (Ladehamren) sig ud.
ovenfor denne laa jarle- og kongsgaarden La3ir (Lade).
Broen over Nidelven var i oldtiden længere vestlig end nu.
omtrent lige nedenfor Kongsgaarden. Paa den modsatte kant var
sletterne Sprotavellir, fra hvilke man forbi Skellingarhella kom til
Elgisetr eller Helgasetr kloster, nu Elgesæter, lige overfor
Kristkirken og Kongsgaarden. Straks vestenfor byen laa Steinbjorg,
Stenbergene, hvis skraaning mod byen paa det sted. veien gik.
kaldtes Feginshrekka. Gadernes retning og husenes beliggenhed
angaves almindeligvis ved ordene „ud", „op" og „ned" ; „ud" be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
